Dysse eller jættestue, Rederslev – #2

Original fredningstekst

Fælles kort for 3322-42, 43, 44. Tingl.: 11/7 1889, skænket til fredning af kammerherre, gre- ve E. Molkte til Nørager; fredningen tiltrådt af fæsteren, gårdmand Rasmus Jensen. Ved overgang til nyt fæste vil der om hvert af de fritstående grav- kamre blive udlagt et areal af 6 fod til alle sider. Dipl. Afmærkn.: MP 1894, ved godsforvalter Berthelsen. Sammenskredet dyssekammer; 2 bæresten, 1 tærskelsten og 1 dæksten ses.

Undersøgelseshistorie

1892: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI meget ringe afstand fra Nr. 9 findes et nu sammenskredet, fritstaaende Gravkammer, bestaaende af 2 Sidesten (3 1/2' høie) en noget mindre Endesten og en 7 1/2' lang Dæksten. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSammenskredet Dyssekammer, 2 Bæresten, 1 Tærskelsten og 1 Dæksten ses.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højrest måler ca 0,5x4x3 m i Ø-V'lig retning. Der ses 2 forskubbede bæresten og 1 nedskredet dæksten mod V, den rager ca 1,5 m op over højen. Der ses en del marksten ved kamret, muligvis findes der 1 tærskelsten mod N? Kunne ved pleje blive ***, især på grund af beliggenhed nær andre dysser. Den ligger på en skråning, ca 75 m fra landevej. Ejer: 3322.44. ** Seværdighedsforklaring ** Skredet dysse, på skråning, hvor der findes flere dysser. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1985: Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningOmkring dyssen blev lagt et firkantet muldlag med de endelige, samlede dimensioner på 0,6 x 7 x 7 m. Højningen blev tilsået med græsfrø. Se beretning.
1985: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt afpløjet dyssekammer. Der blev omkring dyssen opført en firkantet, 7 x 7 x 0,6 m, jordhøjning af tilført muldjord.
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Rederslev (#2)

Faktaboks