3839 oversigt
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332241
Sted- og lokalitetsnummer
030210-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/9 1887, skænket til fredning af gdr. Niels Peder Sørensen. Afmærkn.: MS 1895, Løjtnant Lassen. Dyssekammer af 5 bæresten og 1 dæksten, hvoraf en del er bortsprængt; højen er 0,5 x 10 m.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer, bygget af 2 Sten for hver af de to lange Sider, og af een Sten for den vsv. Ende. Kamret, som ligger i Retn. VSV-ØNØ og har Indgang fra ØNØ, er 8'2" langt, 4'6" inde i Kamret, 2 1/6 '' ved Indgangen, og 4'6" høit. Halvdelen af den anselige Dæksten, som endnu ligger paa sin Plads, er bortsprængt. Tegning af A.P.Madsen i Museets Archiv, 1889. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten og 1 Dæksten, hvoraf en Del er bortsprængt, Højen er 1/2 x 10 m.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Højen måler nu ca 0,7x12x12 m, rundet form, god pløjeafstand, lidt diffus fod. Dyssen består af nærmest aflangt kammer med 2 bæresten mod N, 1 V, 2 S, ingen øst. Dækstenen er flækket, så kun halvdelen mod V findes. Ejer sagde, at resten var brugt til en mølle/møllerende i nærheden. Kilespor i 2 nordlige bæresten. Kamret måler ca 2,7 x1 m. dækstenen rager ca 2 m op over højen. Der findes enkelte marksten på højen og i kamret. De 2 ældre løvtræer på højen er plantede, der findes desuden lidt buskads. lige V for gården findes flere stendynger med ret store sten, måske fjernede randsten? . Ejer: . dyssen ligger ret højt, vidt udsyn, ca 250 m fra landevej. Ejer (konen) fortalte, at de ved markarbejde havde fundet sten på række ca 40-50 m store, men straks tildækket igen, da de var ved at tilså. Fra jordfæstegrav? vistnok på skråning N for gården. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse, ret højt i åbent landskab, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links