Faktaboks
- Kommune
- Kalundborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 34202
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030209-38
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Reersø
3667 oversigt
Original fredningstekst
Tingl.: 8/11 1900, gdr. Jens Peter Petersen. Dipl. (Nyt dipl. 1902 til erstatning for det tidli- gere, som var brændt). Afmærkn.: MS 1922, Th. Gravlund. Dyssekammer af 5 bæresten. 1 dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa lav, flad Mark findes et fritstaaende Gravkammer. Dette, som er bygget af 5 noget indadskraanende Sten, ligger i Retn. NNV-SSØ og har Indgang fra SSØ. Stenenes Høide er ca. 3 1/2'. Kamrets Længde og Bredde kan ikke nøjagtig angives, da det er ganske fyldt med fra Marken indkastede Haandsten, foroven skjønnes dog Længden at være 5' og Bredden 4'. Indgangsaabningen er 1' bred. Ovenpaa Kammerstenene hviler endnu den 6' lange Dæksten. Bevoksning: 1984: Græs
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, af 5 Bæresten, 1 Dæksten.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssse, 2,4 x 7 x 6 m, på højrest. Højresten måler ca. 0,9 x 7 x 6 m i Ø-V'lig retning. Kamret er 5-sidet og er placeret i VSV-ØNØ'lig retning, med 2 bæresten N, 1 V, 2 S og 1 lille flad sten mod Ø = tærskelsten (?). Kamret måler ca. 1,7 x 1 m. Dækstenen rager ca. 1,5 m op over højen. Højen er bevokset med græsser og mindre blomster, firkantet afpløjet. Findes neden for bakke, ud til markvej, ca. 350 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer i åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
