Faktaboks
- Kommune
- Aalborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 121238
- Sted- og lokalitetsnummer
- 120511-67
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Restrup
Original fredningstekst
To underjordiske dyssekamre. Overkant af sidesten i flugt med jordoverflade. Østligste: østside af 1 stor sten, 2 m lang. 1 sten for hver gavl. Vestside af en 1,5 m lang og en mindre, skråtstillet sten. Vestligste: 2 m langt kammer. 1 sten i hver gavl og 2 sten, 1,5 og 0,5 m lange i hver langside.
Undersøgelseshistorie
- 1948
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1948
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1953
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1979
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorI græsklædt område på 13 x 5 m. ligger 2 rektangulære, nedgravede stenkamre: Ø-kammer: En stor bæresten i hver langside samt 2 i N og 1 i S. Indvendige mål: 1,8 x 0,85 x 0,6 m. dyb. V-kammer: En stor og en mindre bæresten i hver langside, en bæresten i hver ende. Indvendige mål: 2,0 x 0,6 m. i N, 0,8 m. i S x 1 m. dyb. Undersøgt i 1949. Begge kamre er stærkt forstyrrede af ræve. Restaurering stærkt påkrævet. På foto 04-05-06 titter en ræveunge ud mellem stenene i det V-lige kammer. Jvf. iøvrigt F550-677. Ang. afsætning: Rigtig afsætning er den V-lige prik. Bevoksning: 1979: Græs
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Megalitgav i ager.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
