Oversigt set fra N
.
Kammer, set fra Ø
.
IndgaNgsparti, set fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Aalborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
12125
Sted- og lokalitetsnummer
120511-28
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/7 1873. Købt. Afmærkn.: MS iflg. fredningsrejsen 1953 Høj, ca. 3 m høj og ca. 23,5 m i diameter, over jættestue. Gangen, der er blottet, har 8 sidesten mod nord, 7 mod syd. De inderste er dækkede af 1 overligger. Foran indgangen en tærskelsten. Kammeret ovalt i nordøst-sydvest med 2 sten på hver side af indgangen i den østlige side. Den vestlige side består af 3 sten og hver gavl af 2. 3 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 4,5 x 25,0 x 25,0 m. Som før. Sænkning i toppen over kammeret. Gamle afgravninger nærmest tredeler højen. Græsset ved gangen noget nedslidt. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn, velbevaret jættestue i ager samt delvist opgivet do ved siden af (1212:6), som er et åbent jættestuekammer. Kan med held plejes lidt. Bevoksning: 1979: Græs
1993
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. To dele fra toppen af en knækket bæresten i gangen blev genfundet og sat på plads. Gulvet i kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld og recent opfyldning. Jættestuens randstenskæde blev forsøgt registreret ved sondering med stenspyd og fritlæggelse. En sænkning mellem jættestuens gang og synlige randsten blev markeret med et tyndt lag gult sand og dækket til med den oprensede fyld, som blev udjævnet omkring gangen og tilsået med græs. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumVelbeliggende jættestue i græsparcel i ager.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links