Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 312412
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030314-1
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Søstrup By
Original fredningstekst
Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 4/10 1894, Søstrup kommune. Afmærkn.: MS 1897, ved gdr. Petersen, Nysonnerup. Dyssekammer på skolens legeplads. 5 bæresten, 1 væltet tærskelsten, 1 dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1893
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSkolelodden. Dysse. Kammeret er sekssidet, er 5' langt, 2 1/4- 4 1/3' bredt. Retning Ø-V. Stenene 1-5 er 3'-4' høje, Endestenen mod Øst 6 er derimod kun 1 1/4' høj. Bredden af 1-5 er fra henved 3' til henved 4'. 6 er knap 2' bred. Kammeret dækkes af en Overligger, der kun hviler paa 1, 2 og 4, den er 8' lang, c 6' bred og 3 3/4' tyk. Fra Fylden i Kammeret til dens Underflade er knap 2'. Til Kammerets Østende støder en Gang, dannet af 2 Stene. Nr. 7 er 3 1/2' bred og 3' høj, Nr.8 er 3 1/4' bred, 3 1/3' høj, deres Afstand er 2 1/2'. Dyssen ligger højere end Omgivelserne, men synlig Høj spores ikke. C 6' Nord for den er Marken stærkt sænket ved bortførsel af Fyld. Bevoksning: 1983: Græs
- 1893
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer paa Skolens Legeplads, 5 Bæresten, 1 væltet Tærskelsten, 1 Dæksten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse i højrest. Mål fra skema: 2,4 x 8 x 7 m (definerer ikke objektet.EDB) Højen måler ca.0,6 x 8 x 7 m i rund oval form i Ø-V'lig retning. Dyssekammeret ligger i midten, omtrent 6-sidet med 2 bæresten mod S, 2 mod N, 1 mod V og 1 tærskelsten mod Ø og 2 gangsten. 1 stor dæksten, der rager ca.1,8 m op over højen. Lille hul i stenens top. Højen er bevokset med græs og i kanten er der en stenkreds af mindre sten, antageligt sekundært anbragt. Ligger i tidligere skolegård, ca.1,5-4 m fra bygninger i vinkel. Udsyn til parcelhuse mod N. Nogle af bærestenene er måske fra samme større sten (kløvet) Indre mål: 1,6 x 1,2 x 0,6 m Ejer: A/S af 25.8.1971 Nørupvej 58 DK-4300 Holbæk (Virksomhed, den tidligere skolegård anvendes til parkering- dyssen er velholdt) ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret, stort dyssekammer i tidligere skolegård, nu virksomhed. Bevoksning: 1983: Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
