Faktaboks
- Kommune
- Assens Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 38135
- Sted- og lokalitetsnummer
- 080204-17
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Snave
Herredstegninger
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 25/9 1896, Offer Hansen Diplom Afmærkn.: MS 1925, J. Raklev. Et udgravet dyssekammer, 2,10 m lang i retn. N-S, 1,30 m bred, nu dannet af 4 bæresten (1 bæresten mod V borttaget) samt 1 tærskelsten mod syd. Anselig dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1897
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende stensat Gravkammer, med en Endesten mod Nord, to Sidestene mod Øst, en Sidesten mod Vest, en Sidesten er her borttaget, mod Syd nu lavere Indgangssten. Dæksten over Graven. Fredlyst.
- 1897
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1897
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1954
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt udgravet dyssekammer, 6'8" l. i retning n.-s., 4'2" br., nu dannet af 4 bæresten (1 bæresten mod vest borttagen) samt 1 tærskelsten mod syd. Anselig dæksten. Fredl. 25/9-1896 og 5/11- 1897.
- 1985
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEt dyssekammer. Fundet som beskrevet. En hel del marksten har ligget omkring dyssekammeret i uendelig mange år. Der pløjes for tæt - burde tale med brugeren af marken om det. 4 bæresten og en kæmpeoverligger. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammeret ligger utroligt smukt og ses viden om.
- 2006
- Diverse sagsbehandling - Odense Bys Museer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
