Faktaboks
- Kommune
- Langeland Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 441812
- Sted- og lokalitetsnummer
- 090301-4
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Snedkerbanken
Fortidsmindet set fra syd
Fortidsmindet set fra nord
Original fredningstekst
Jættestue, hvoraf 4 bæresten og 1 dæksten bevaret, kamret 2 x 1,5 m. Ca. 100 m. syd for landevejen.
Undersøgelseshistorie
- 1875
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1947
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1947
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor(Del af) jættestuekammer, 0,8 x 4,0 x 2,0 m., på bakkefod i skov. Med sikkerhed kan konstateres toppene af 4 næsten helt jorddækkede bæresten, udgørende det nordvestre hjørne af et retvinklet kammer. 1 delvis nedskredet dæksten. Flere mulige bæresten kan anes i skovbunden mod S og Ø. Kammers indvendige mål minimum 1,5 x 2,0 m. Orienteret VNV/ØSØ. En lille skovvej forløber Ø/V kun 1 m. N for kammeret. Meget dybe hjulspor i lerbund, fortsat og/eller udvidet kørsel vil kunne udgøre en trussel. En sten (randsten ?) ses i hjulsporets N-lige kant. Bevoksning: 1982: Mos og Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er svært erkendeligt i lanskabet.
- 2014
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en megalit, der ligger i skov. Det er svært erkendeligt. Der ses fire sten, som formodentlig er bæresten, hvor af minimum én er flyttet fra sin oprindelige placering. Den tidligere beskrevne dæksten mangler.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
