Dysse eller jættestue, Stengaard

Original fredningstekst

Sammenskredet dyssekammer; 2 sidesten og 1 dæksten. Graner plantet rundt om.

Undersøgelseshistorie

1892: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa høit Terrain findes et noget sammenskredet, fritstaaende Gravkammer, nu kun bestaaende af to Sidesten (5'3"lange og 2' høie), der ere væltede omtrent helt ind mod hinanden, samt en 7' lang Dæksten. Kamrets Længderetnig har været N-S. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSammenskredet Dyssekammer, 2 Sidesten og 1 Dæksten. Graner plantet rundt om.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. Højrest måler ca 0,4x5x5 m med en diffus fod. Dyssen har 1 aflang bæresten mod Ø og 1 kort N og der anes 1 mod V. Nedskredet dæksten mod V. Den rager ca 0,9 m op over højen. Højen findes indenfor en ældre 4-kantet (30x30 m) indhegning, hvor der er plantet graner op og ved højen, egetræer og forskellige buske. Alt ser ud til at være af ældre dato - derfor ikke påtalt. Der ligger flere marksten på højen og i+ved kamret på bærestenene. Den ligger højt på en bakke, vidt udsyn - dog noget forringet af de omkringliggende buske og træer i "indhegningen". Omtrent 75 m til landevej. Skulle ifølge kort høre til "Stenborg", kaldet "Skovsborg" på 4 cm kortet. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse, højt på bakke i beplantet "indhegning". Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks