Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332239
Sted- og lokalitetsnummer
030210-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/8 1894 og 11/7 1895, kammerherre greve E. Molkte til Nørager. Afmærkn.: MP 1894 ved godsforvalter Berthelsen. Rest af langdysse 4 x 12 m. Kammer af 4 bæresten, hvoraf den vestlige er 3 m lang; ingen dæksten. 9 randsten ved østsiden.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVid Foden af "Bøgebjerg" findes paa lavt Terrain Resterne af en Langdysse, der ligger i Retn. NNV-SSØ. Hele den vestre Længdeside af Jordhøien er bortskaaret af en forbiløbende Vei, saa at Gravkammeret, som Jordhøien har omsluttet, nu staaer lige op til Veien. Jordhøien er nu 46' lang, men skjønnes oprindelig at have været ca. 75' lang, dens Høide er 4'. Gravkammeret er firsidet, i indvendigt Maal 7' l., 3'10" br. og 4' høit, den vestre Sidesten er 11 1/2' lang. Dækstenene over Kammeret, som ligger i Retn. NNV-SSØ, mangler. Randsten findes nu kun for den østre Side, og staaer der her 9 store, 4-5 1/2' høie. Se ovennævnte Indberetn. og tab. 4. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, 4 x 12 m., Kammer af 4 Bæresten, hvoraf den vestlige er 3 m. lang, ingen Dæksten, 9 Randsten ved Østsiden.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest/langdysse. Højresten måler ca 1x15x5 m i N-S'lig retning (lidt større end tidligere beskrevet). Der er bevaret 9 randsten mod Ø og 0 mod S. Mod V og N er dyssen fjernet og der er en grusvej nu. Omtrent 0,5 m fra vejen lidt S for midten er et aflangt kammer med 4 bæresten. 2 meget lange Ø-V og 2 kortere N-S. Ingen dæksten, indre mål 1,8x0,8 m. Mod S en indgangssten? i V-siden. Stenene i terræn med højen. Der er 1 løvtræ i S-enden ellers græsgroet. Selve højen ser velbevaret ud N for kamret. Ejer (ældre mand nærmeste gård mod S) fortalte, at der lå en stor sten i grusvejen ud for den østlige (nordre) randsten. (Den anes under lille grusdække). Han mente det skulle være dækstenen - kan ligesågodt være en nordlig randsten, så højens N'lige afslutning er markeret, hvor højen er nu. Han fortalte at vejen til gården tidligere havde gået Ø og S om dyssen, men var "reguleret" af ejeren før ham. Ejeren havde ryddet højen for vildskud og den så ret velholdt ud. Den ligger helt ud til offentlig grusvej på en flade nedenfor Bøgebjerg mod V. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse rest med åbent kammer ud til vej, nedenfor Bøgebjerg. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links