Dysse eller jættestue, Store Bøgeskov afd. 89 B

Original fredningstekst

Rester af et kammer, opr. or. Ø-V. Nu står kun vestre ende- sten og flyttet lidt mod nord ligger en stor overligger. Skønnes fredningsv. på grund af stedet.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid4. En meget stor Overligger og 1 Sidesten ere Levninger af en Dysse, som er bleven Ødelagt i de sidste Aar, rimeligvis en Runddysse. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Nålekrat/-træer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af et Kammer, oprindelig orienteret Ø-V. Nu staar kun vestre Endesten og flyttet lidt mod Nord ligger en stor Overligger. Skønnes fredeningsværdig paa Grund af Stedet.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest, 1,8 x 15 m. Kammerrest, retning uvis. En dæksten hviler mod S på en sten, der lige anes i overfladen. S herfor er 3 sprængte større stenstykker, den vestlige en bæresten ? Ligger på højning, mål ca. 15 x 15 x 0,8 m over terræn. I nyplantning med graner 0,5 m fra bæresten. Udflydende højkanter. Graner 0,5 m høje. Højen bevokset med hindbærkrat og gamle stubbe. Omtrent 200 m til landevej og ca. 100 m SV for 3424-40. Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Nålekrat/-træer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumDækstenen må væree væltet siden sidste tilsyn. Ligger nu nord for de tre bæresten hvoraf det formodentlig kun er den vestlige der står på rette plads. Højresten er bevokset med græs, mos og bregner. I dag er granerne 15-20 meter høje.
2018: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om