Dysse eller jættestue, Svebølle

Original fredningstekst

Tingl.: 24/10 1891, Johanne Pedersen. Afmærkn.: MS 1922, J. Raklev. Dyssekammer med 5 bæresten og halvdelen af dækstenen tilbage.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Gravkammer, som ligger i Retningen ØNØ-VSV. Kamret er forlængst udgravet, men nu næsten helt fyldt med fra Marken indkastede Sten, saa at Maal kun vanskelig kunde tages. Kamrets Længde indtil Tærskelstenen er omtrent 6', Bredden 4' og Højden 4'2"-4'8". Af Overliggeren er kun den ene Halvdel bevaret,idet den er kløvet midt over. Bevoksning: 1983: Græs
1891: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer med 5 Bæresten og Halvdelen af Dækstenen tilbage.
1938: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i lav højrest, 2,1 x 5,0 x 5,0 m. Høj, 0,5 m. høj. 5 bæresten. Halvdelen af 1 overligger på plads. Marksten smidt op omkring kammeret og ind i dette. Påtalt - ejeren blev bedt om at fjerne stenene efter høst. Genbesigtiges i sept./okt. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn dysse. Ses tydeligt fra vejen, men beliggende noget utilgængeligt midt på mark. Bevoksning: 1983: Græs
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks