dyssen, set fra vest
.
dyssen, set fra ØSØ
.
marksten på fortidsmindet, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32229
Sted- og lokalitetsnummer
030601-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer af 5 bæresten og dæksten; de 3 bæresten er væl- tet indad og dækstenen sunket ned. Bør restaureres.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt meget forstyrret fritstaaende Gravkammer, som ligger i Længderetning Ø-V, fyldt med mange fra Marken indkastede Smaasten. Det skjønnes at have været ca. 5' langt, 4' bredt og 4' højt. Af Kamrets fem Sten staa kun de to paa deres oprindelige Plads, medens de tre ligge væltede indad. Mod Øst udgaar en 1 1/2-2' bred Gang, sat af 2 Sten, en i hver Side. Overliggerstenen er endnu tilstede, men gledet ned paa de væltede Kammmersten, den er 5 1/2' lang, 5' bred og ca. 3' tyk. Nogen omgivende Jordhøj eller Randsten findes ikke. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten og Dæksten, de 3 Bæresten er rettet indad og Dækstenen sunket ned. Bør restaureres.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af sten ved pløjning.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. 5 bæresten, hvoraf de 3 er væltet indad. Overliggeren sunket ned. Dyssen er ikke restaureret. Dynger med marksten, heraf flere gamle. Ejeren blev bedt om at fjerne stenene efter høst. Genbesigtiges sept./okt. ** Seværdighedsforklaring ** Blev dyssen restaureret, plejet og ryddet for marksten, ville den have fin landskabelig virkning og blive **. Adgang ad skel. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links