3382 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322211
Sted- og lokalitetsnummer
030601-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ødelagt langdysse, ca. 7 x 35 m. Næsten ingen høj; nogle få væltede randsten og i midten en række på 4 sten af et kammer. Bevokset med store træer.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDe stærkt forstyrrede Rester af en Langdysse, der synes at have været ca. 90' lang, 20' bred og ligger i Retningen Ø-V. Kamret er ikke mere tilstede, men en rundagtig Sten, 7'l. og br. og 2'4" tyk, synes at været Dækstenen. Randstenene ligger saa godt som alle væltede og ere af meget betydelige Dimensioner, en Del 6-7' høje og 3' brede. Nogen Jordhøj mellem Randstenene existerer ikke mere. Langdyssen er beplantet. (De sort skrafferede ere de væltede Sten). Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1891
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse, 3,5 x 7 m. Næsten ingen Høj, nogle faa, væltede Randsten og i Midten en Række paa 4 Sten af et Kammer. Bevokset med store Træer. Herfra tyknakket, sleben Økse, 15 1/2 cm lang, og Brudstykke af do.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj med 3 splittede dyssekamre, 1,6 x 49,0 x 16,0 m. Langhøjen 1,1 m. høj. Højen er ca. Ø-V orienteret og har flere randsten bevarede. Disse er alle væltede og ligger et stykke oppe på langhøjens sider. Der taltes mod N: 11 randsten + et par sprængte sten, der sandsynligvis stammer fra et af dyssekamrene. V: 3 randsten + 1 med tydelige mærker efter kløvning. S: 9 stk., af disse hælder 4 meget ind mod højens midte. Ø: 4 meget store sten. Ca. 13 meter fra langhøjens Ø-ende ses midt på højen en samling sten, 1 x 1 m. og 0,5 m. over overfladen, der kan stamme fra et splittet dyssekammer. Ca. 20-25 meter fra Ø-enden ligger en stor flad sten på højkant. Stenen hælder mod N. Op mod denne sten hviler en meget stor overligger. Ca. 33 meter fra Ø-enden ses 10 meget store sten, hvoraf den ene sandsynligvis er en væltet sidesten. Spredt hen over langhøjen ses flere større sten med kløvningsmærker. Bistader sat op mellem stenen i dyssekamrene og randstenene. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende ca. 20-25 m. fra privat vej. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Langdysse med gamle egetræer.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links