Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322210
Sted- og lokalitetsnummer
030601-1
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ødelagt runddysse: lav, kratbevokset forhøjning med 5 stør- re sten uden orden.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn noget forstyrret Runddysse. Kamret, som ligger i Retningen Ø-V, er ca. 6' langt, 3 1/2' bredt og godt 3 1/2' høj. Af kammerstenene staar a lodret op, b ligger væltet ind i kamret ligesom ogaa e,c og d skraane noget indad i Kamret. e's fulde Høide er 5'2". Tæt ved Kamret ligger en 4' lang Sten, der muligvis kan være Overliggeren. Kamret er udgravet. I Kanten af den Kamret omgivende Jordhøi, som er ca. 30-40' i Diam, sidde enkelte mindre Randsten. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1891
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Runddysse: Lav, kratbevokset Forhøjning med 5 større Sten uden Orden.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorØdelagt dysse, der helt er vokset til i krat. I lav forhøjning findes 5 større sten uden orden. I V-siden af højen ses en større sten. Højen beliggende i kirsebærplantage. P.g.a. bevoksningsgraden var det umuligt at erkende skader. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links