Dysse eller jættestue, Venslev Marker – #3

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 23/9 1890 (Gdr. C.A. Jørgensen) MS(1890) Dyssekammer, bestående af 3 bæresten, 1 dæksten på plads. Fritliggende i ager.

Undersøgelseshistorie

1873: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMærkeligt lavt i en smal dal kun åben mod n.ø. ligger en dysse bestående af et frit stående gravkammer, dannet af 3 sidestene med en højrygget dæksten. Gravkammeret er helt fyldt op med småsten, opsamlede fra marken, men ses dog tydeligt at være af firkantet grundform, omtr. 5'4" l. i retningen nv.-sø. Det er åbent i den s.ø. ende. Ved rydningen af en knold udenom kammeret har den forrige ejer efter eget sigende fundet 3 flintkiler. Dyssen er ved gårdens salg fra Svanholm gods forbeholdt det offentlige. Bevoksning: 1999: Græs og Løvtræer
1873: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 3 Bæresten, 1 Dæksten paa Plads. Fritliggende i Ager.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2012: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Venslev Marker (#3)

Faktaboks