4295 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312220
Sted- og lokalitetsnummer
030603-24
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 31/8 1918 Prop. Henrik Petersen , Olstrupgaard Diplom Afmærkn.: MS, 1919 Rosenberg, restaureret af Rosenberg 1919. Dyssekammer, bestående af 5 sidesten, 1 tærskelsten og 2 gangsten. Ingen overliggere. Bevokset med træer og buske. I ager.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa højt Terrain ligger et fritstaaende Gravkammer i Retningen VSV-ØNØ, Kamret er dannet af 5 Sten, og for dets østre Ende lukker en Tærskelsten. 2 Stene udenfor denne antyde en Gang. Overliggerstenen mangler. Kamrets Længde er 7', dets Bredde 4'5" og Højden 4 1/2-5 Fod. Tærskelstenen rager 2' op fra Gravkamrets Bund. Gangstenene naa op til samme Højde som Kammerstenene. Lodden, paa hvilken Mindesmærket ligger, er Fæstegaarden fra Olstrupgaard, men i Fæstebrevet er indført, at Dyssen skal fredes. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1891
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 5 Sidesten, 1 Tærskelsten og 2 Gangsten. Ingen Overliggere. Bevokset med Træer og Buske i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer bestående af 5 bæresten, 2 gangsten og 1 tærskelsten. Lille rest af jordhøj bevaret (0,5 m.h.). Marksten smidt op om kammeret fra næsten alle sider. Hele indgangen var proppet til. Ejeren vil fjerne dem efter høst. Genbesigtiges i sep/okt. 7/12-83. Marksten er fjernet og dyssen er i pæn stand. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen monumentalt placeret på kant af højdedrag med fin udsigt mod Bregninge kirke. Adgang af skel, trampesti hen til kammeret burde etableres. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links