Faktaboks

Erland Knudssøn Madsen
Født
11. marts 1942, Viborg
Titel
billedhugger, maler, grafiker

Biografi

Erland Knudssøn Madsen voksede op i Viborg, men det kunstneriske virke tog først for alvor fart, da han i 1967 flyttede til Thy. K.M. debuterede som maler i 1963 og holdt fast ved maleriet og grafikken til begyndelsen af 1980erne, hvor skulpturen fik stadig større betydning og omfang i hans værk. Malerierne er helt nære, men abstraherede studier af landskabet, hjemmet og familien.

I en blanding af naturalisme og bearbejdning af det iagttagne, skabte K.M. sine Afdækninger og Tildækninger og serien Stuebilleder, der ligger på grænsen mellem realitet og symbol. K.M. arbejdede videre inden for dette grænseområde i sine skulpturer efter ca. 1981. Han har gennem årene udviklet en særegen stil, hvor hensynet til materialets egenkarakter og selve bearbejdningen af det har lige stor værdi. Blokke af især sten og lamineret træ hugges, files og slibes i form og bemales med klare farver. Med den bemalede skulptur knytter K.M. en forbindelse til den førkristne tid, både dens skulptur og sagnverden. Filosofi og historie har i det hele taget stor betydning for K.M.s motivverden.

Genealogi

Knudssøn Madsen, Erland, *1942, maler, grafiker og billedhugger. *11.3.1942 i Viborg. Navneskift fra Knud til Knudssøn 1948. Forældre: Kreditforen.ass., senere -fuldmægtig Knud M. og damefrisør, senere faglærer Lilli Solvejg Jensen. ~22.4.1967 i Tarup-Pårup Kommune med børnehavelærer Helga Kusk Kristensen, *22.6.1944 i Hundborg ved Thisted, datter af gårdejer Peder Kristian K. og Thora Elfrida Vestergaard.

Uddannelse

Tekn. Sk., Viborg (Svend Ihle) 1955-57; elev af Lasse Winsløv, Viborg 1962-63; Brandbjerg Højsk. (Erik Nyholm) 1966-67; elev af Niels Guttormsen 1971-76; af Kasper Heiberg 1977-78; Kunstakad. Kbh. (billedhuggeren Ole Christensen) 1981.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links