Jernbanebro set mod vest
.
Under jernbanebroen 2
.
Under jernbanebroen
.

Faktaboks

Kommune
Gentofte Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3030184
Sted- og lokalitetsnummer
020302-148
Anlæg
Fæstningsanlæg, Nyere tid (dateret 1880 e.Kr. - 1920 e.Kr.); Bro, Nyere tid (dateret 1880 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Forsvarsanlæg. Jernbanebro over Gentoftekanalen (del af Københavns Befæstning). Jernbanebroens to fundamenter i hver side af vejen er opbygget af granitkvadre, hvorpå der hviler en stålbro. I tilknytning til broens fundament findes jorddæmningen. Selve jernbanens skærvelag med tilhørende sveller, skinner og andre jernbanetekniske elinstallationer er ikke omfattet af fredningen, og kan vedligeholdes og udskiftes som hidtil. Belægningen og vejudstyr på Ermelundsvej er ikke omfattet af fredningen, og kan vedligeholdes og udskiftes som hidtil.

Undersøgelseshistorie

2015
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenJernbanebro over Gentoftekanalen opført i 1880erne. Det fremgår af bogen "Vestvolden og Nordfronten. Danmarks største fæstningsanlæg" af Jesper Asmussen (Lindhardt & Ringhof 2013) side 130, at jernbanebroen over Ermelundvej blev bygget som led i Københavns befæstning. Under broen løb Gentofte Kanal, der i krigstilfælde skulle fyldes med vand.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Fæstningsanlæg

Fæstning, større område med sammenhængende permanente forsvarsværker, fx en befæstet by. En fæstning var tidligere en selvstændig militær myndighed med egen kommandant, og fæstningerne udgjorde en tredje komponent i forsvaret på lige fod med hær og flåde. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links