Foreninger og frivillige i Brøndby Kommune

Kjeld Rasmussen var fra 1971 selv formand i Brøndby IF, indtil Per Bjerregaard kom til byen og blev en del af klubben i 1973. Under Bjerregaards ledelse rykkede Brøndby IF de følgende år fremad i dansk fodbold.

Da klubben første gang rykkede op i den bedste danske fodboldrække i 1982, var det med en ung Michael Laudrup på holdet, og det skulle vise sig at blive startskuddet til en guldrandet periode for både klub og kommune.

Selv om betalt fodbold var blevet indført i Danmark i 1978, var ingen klubber endnu fuldtidsprofessionelle; Brøndby IF var således den første danske klub, der overgik fuldstændig til professionel fodbold i 1986. Året efter var klubben tilmed den blot anden i verden til at blive børsnoteret.

Den øgede professionalisme gjorde Brøndby til Danmarks fodboldhovedstad sidst i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, hvor klubben vandt adskillige danske mesterskaber og spillede internationale kampe, der satte den lille forstadskommune på verdenskortet. Fra 1985 til 1991 vandt Brøndby IF fem danske mesterskaber og nåede bl.a. kvartfinalerne i mesterholdenes Europa Cup samt semifinalen i UEFA Cup.

Blandt kerneværdierne for Brøndby Kommune og dens fodboldklub har siden 1960’erne været et fokus på ungdommen og talentudvikling. Gennem årene har mange store fodboldspillere således fået deres fodboldopdragelse i klubben. I alt har ca. 50 spillere fra Brøndby IF været på det danske landshold, og da Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold i 1992, var det med fire Brøndbyspillere i truppen – foruden syv andre, der tidligere havde været i klubben.

Brøndby Kommune er også et centrum i dansk idræt. I 1974 blev Idrættens Hus indviet. Det er tegnet af Tarquini Mårtensson og Mikael Tarp Jensen, og initiativtagerne var Danmarks Idrætsforbund. Huset ligger ved siden af Brøndby Stadion, og da Team Danmark blev stiftet i 1985 og fik til huse der, var meget af dansk elitesport centreret i Brøndby Kommune.

Senere gennemgik både Brøndby Stadion og Brøndby Hallen renoveringer, og Idrættens Hus fik udbygget sit elitetræningscenter. I dag har Brøndby Stadion en kapacitet på 29.000, heraf 23.400 siddepladser, mens Brøndby Hallen kan rumme op til 7.000 siddepladser. Der er gennem årene blevet spillet mange landskampe og afviklet store turneringer i sportsgrene som håndbold, badminton og tennis.

Brøndby er dog først og fremmest – sportsligt set – en fodboldkommune, og selv om fodboldklubben i årene 1992 til 1995 kæmpede med økonomiske udfordringer, voksede opmærksomheden om Brøndby IF.

I løbet af 1990’erne opstod således en passioneret fankultur efter engelsk forbillede. Brøndby Support (stiftet 1993) og andre fanfraktioner blev berømte for at skabe en særlig kulisse til holdets fodboldkampe, og i perioden 1991‑2018 har der i gennemsnit været 12.894 tilskuere på Brøndby Stadion pr. kamp.

Da Michael Laudrup vendte tilbage til Brøndby som cheftræner i perioden 2002‑06, skabte det ny begejstring og opmærksomhed, og selv om tiden efter Laudrup bød på uro og svingende resultater, bevarede Brøndby IF sin position som en af de mest omtalte og populære fodboldklubber i landet.

Stor opmærksomhed har også været rettet mod de tilskueroptøjer, der har været i forbindelse med klubbens kampe mod rivalerne fra F.C. København med voldelige episoder og anholdelser til følge.

Brøndby IF er det Superligahold (ALKA Superliga) med flest tv-seere; i gennemsnit fulgte 121.875 med pr. kamp i sæson 2016/17. Også i foreningsregi fylder fodbolden, idet fodbold har den største andel medlemmer, mens golf har den næststørste andel. Brøndby IF havde i 2017 en nettoomsætning på 147 mio. kr. og i gennemsnit 134 ansatte.