Gammel Sogn Kirke, bygget omkring 1170, ligger meget smukt i det åbne landskab kun 100 m fra Ringkøbing Fjord og har været anvendt som sømærke. Kirkegården er rektangulær og omgives af et stendige, mens alle indgange markeres af hvide låger mellem kraftige murpiller. Brede, ret lave rækker af flerstammede seljerøn inden for diget giver læ. Kirkegårdens særpræg med bl.a. forskelligartede hække om gravstederne søges bevaret. Området syd for kirken, hvor der ikke længere er gravsteder, udgøres af klippede græsstier mellem felter med højt græs. I det sydøstlige hjørne ses rester af klitboernes gamle tuegrave. De kom sejlende til kirken med deres afdøde, som blev båret til kirkegården på ligbåre.

Videre læsning

Læs mere om Kirkegårde i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde