Oversigt, set fra SØ
.
Oversigt, set fra SØ
.
Oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Holstebro Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
220220
Sted- og lokalitetsnummer
180809-79
Anlæg
Helligkilde, Historisk Tid (dateret 1200 e.Kr. - 1552 e.Kr.); Brønd, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1900 e.Kr.)

Original fredningstekst

Helligkilde, udtørret.

Undersøgelseshistorie

2009
Museal rekognoscering - Holstebro MuseumHelligkilde i privat, skovklædt skrænt på sydsiden af Storåen. Kilden er i dag udtørret, men placeringen af dens væld og afløb er synlige som en nærmest pæreformet, omtrent 2 m dyb og 2-3 m bred forsænkning i skrænten. Kilden er kendt fra 1200tallet, hvor den hørte under cistercienserklostret i Tvis. Munkene byggede og drev et kapel ved kilden, Skærum kapel, hvis tomt er fredet (f22020008). Der er ca. 35 m mellem kilden og kapeltomten, der ligger på toppen af skrænten syd for kilden.Der blev efter sigende også holdt kildemarkeder ved kapellet og helligkilden, som efter kongelig forordning i 1551(el. 1552) ikke længere var i brug som valfartssted. Omkring selve kildevældet har der været en brøndskakt, og senest i midten af 1800tallet har den daværende ejer, etatsråd A.E.M. Tang, fået opført en brøndskakt af marksten og cement. Denne opbygning ligger nu sønderbrudt i det tykke lag af blade, jf. detailfoto. Helligkildens nu udtørrede udspring og den rende, der førte kildevandet til Storåen nedenfor skrænten, er i dag skovdækket og bør plejes. Helligkilden og dens omgivelser bør fredes.
2012
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumDer er tale om en udtørret helligkilde, der ligger ca. 40 m nord for Skærum Kapel. Kilden har haft udspring i en lille kløft. Helligkilden ligger i dag i en privat skov med Storåen mod nord. Kløften, hvor kilden har været, måler ca. 6 m i bredden og er knap 28 m lang samt ca. 0,6 - 2 m dyb. Der gror store løvtræer på kløftens kanter.

Helligkilde

Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.

Brønd

Brønd, boret eller udgravet hul i jorden beregnet til opsamling og udnyttelse af fx vand eller gas- og olieforekomster. Se også artesisk vand, boreplatform og grundvand. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links