Holmens Kirke set fra Slotsholmen. 1562-63 lod Frederik 2. opføre en ankersmedje til Holmen på stedet, og tages denne funktion i betragtning, må det siges at være meget symbolsk, at Christian 4. i 1619 valgte at lade smedjen ombygge og indvie som kirke for orlogsflådens folk i 1619. Siden er fulgt flere ændringer, heriblandt omdannelsen til den nuværende korsform 1641-42 og opførelsen af det lange kapel i 1700-tallet.
.

Holmens Kirke er en kirke i Indre By i København beliggende skråt overfor Christiansborg og Børsen. Holmens Kirke er kirke for søens folk og et af Danmarks bedst bevarede vidnesbyrd om landets tusindårige status som søfartsnation. Stærkt symbolsk blev den i 1619 indrettet i en tidligere ankersmedje beliggende i den del af det kongelige skibsværft på Bremerholm i København, der lå tættest på residensslottet. Dermed kom kirken til at ligge klos op ad de nu forsvundne Skipperboder, som Christian 4. (1614-20) havde ladet bygge i slottets tidligere have. Smedjen, der var bygget af Peter de Duncker (1562‑63), havde ud imod slottet en tårnagtig udbygning med en gavl kopieret fra den bolognesiske arkitekt Sebastino Serlios mønsterbøger.

Denne udbygning blev også mønsterdannende, da kirken under ledelse af Leonhard Blasius 1641‑42 blev udvidet til den nuværende korskirke. Han gav hele bygningen den oprindelige tårnudbygnings højde, mens de tre nye gavle blev udformet som variationer over dennes gavl. Over korsskæringen blev der sat et spir. Det heterogene murværk blev kalket over og først malet som rød/gule tegl og derpå, fra 1763, i stenkulør med imiterede sandsten omkring vinduerne og på hjørnerne. Ved en restaurering ledet af Ludvig Fenger i 1870’erne blev kalken erstattet af cement, og murene malet som røde tegl, fortsat med de imiterede sandsten. I årene 1705‑08 havde Johan Conrad Ernst forestået opførelsen af det store gravkapel af røde sten med pudsede pilastre, som ligger vinkelret på kirkens kor og langs med kanalen. Fenger tilføjede nu en tilsvarende udformet skriftemålsbygning på den anden side af koret.

Kirkens indre er fortsat domineret af de store, fladt udspændte hvælvinger, som blev opsat i 1642 og straks efter forsynet med en raffineret stukudsmykning af kalkmester Johan Hornbostel. Altertavlen og prædikestolen er blandt det bedste inden for dansk kirkeinventar. Disse stykker er udført af billedskærer og organist Abel Schrøder d.y. 1661‑62 og står i umalet egetræ med detaljerede figurscener omgivet af en filigranagtig ornamentik, hvori der gemmer sig talrige masker. Et nu oftest sammenfoldet korgitter fra 1668 har balustre skænket af enkeltmedlemmer af menigheden. Af de tre døbefonte er den ældste udført i farvet smedejern af Holmens smed, Hans Ulriksen Svitzer, i 1646.

Blandt det øvrige inventar er et par fine pengetavler, to alterstager skænket af grevinde Louise Danner og et alterklæde og fire messehagler tegnet af dronning Margrethe 2. Kirken rummer endvidere en del bemærkelsesværdige gravminder, først og fremmest et imponerende monument over søhelten Niels Juel, der døde i 1697, men også over viceadmiral Peder Wessel Tordenskiold. Både Johannes Wiedewelt og Bertel Thorvaldsen er blandt de kunstnere, der har udført gravminder til kirken.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Københavns Kommune

Se alle artikler om Kirker