Hovedvagten, Rønne

Hovedvagten blev opført som vagt- og arresthus i 1743-44 som led i en ny plan om at gøre Rønne til en fæstningsby, men projektet kom ikke længere end til Hovedvagten. Bygningen blev opført af materialer hentet fra Hammershus , og i mange år var Hovedvagten den eneste grundmurede bygning i Rønne. Oprindeligt var der ingen passage mod øst, bygningen var i stedet lukket af og der var to vinduer og en dør i gavlen mod Søndergade. I det indre var bygningen indrettet med en vagtstue, der havde to brikse, bord og stole samt fem arrester, som blev brugt til både militære og civile lovovertrædere. Indtil 1867 holdt soldaterne vagt ved bygningen, og der var dengang et fritstående skilderhus ved siden af bygningen. Dette befinder sig i dag på Forsvarsmuseet. På et fotografi fra 1870 ses det at bygningen på daværende tidspunkt havde optrukne hvide fuger, og til højre for hoveddøren var et indmuret ur. Skorstenen var på daværende tidspunkt høj og smal og blev afsluttet af en muret krone med fire hjørnetakker. I 1940 købte Rønne Kommune ejendommen med henblik på nedrivning, men bygningen fik lov at blive, mod at man åbnede det østre fag, så fortovet kunne føres igennem bygningen.

Hovedvagten ligger ud til et lille torv midt i centrum af Rønne på Bornholm. Bygningens facade vender mod syd, ud til Hovedvagtstorvet. Den østlige del af bygningen er forlænget mod nord i en kort sidefløj med et tilbygget udhus. Både hovedbygningen og sidefløjen er bygget sammen med en høj bindingsværksmur, der mod nord, langs med Bagergade, omkranser et lille gårdrum. Hovedvagten er en grundmuret bygning i en etage med sorttjæret sokkel, pudsede og rødkalkede mure, hvid, profileret hovedgesims og et rødt, teglhængt heltag med få ældre, støbejernsvinduer i tagfladen. I rygningen er en skorstenspibe i rød, blank mur. Mod syd er taget trukket frem i et bredt tagudhæng, en kolonnade, der understøttes på træsøjler med murede sokler. Undersiden af udhænget er dækket af rødmalede, langsgående brædder. Bygningens østligste fag er brudt igennem, således at der er et gennemgående portrum, som i hver ende afsluttes af en rundbuet portåbning. Portgennemgangen indgår som en del af fortovet. Under udhænget findes bygningens hoveddør, der er en ældre, grønmalet, flammeret dør under et svagt buet stik. Bygningens øvrige døre udgøres af en flammeret dør i den vestlige gavl og en revledør fra sidefløjen ud til gårdrummet. Bygningens vinduer er ældre, hvidmalede, torammede vinduer, dog er der i nordsiden mod gården to små, etrammede vinduer. Alle vinduer er småtopsprossede og indrammes af en hvid, bred indfatning. Bindingsværksmuren langs med Bagergade har sorttjæret bindingsværk og rødkalkede tavl, og mod nord er en sort revledør. Muren afsluttes af en murkrone med røde vingetegl. I det indre er bygningen i dag indrettet til bolig. Grundplanen er i store træk bevaret med mindre rum og et delvist bevaret ildsted midt i bygningen. Der er dog indrettet et nyere køkken og toilet. I forstuen og ved det tidligere ildsted er bevaret ældre stengulve, men ellers er de øvrige gulve belagt med nyere fliser. De øvrige overflader er velbevarede og består hovedsagligt af kalkede mure og bræddelofter mellem synlige bjælker. I det vestligste rum er brystningspaneler af brædder og smalle pilastre omkring en ældre støbejernsovn. Der er bevaret i alt to ældre støbejernsovne, flere ældre revledøre samt indvendige tremmer ved de etrammede vinduer mod nord. Døren i den vestlige gavl fører ind til et lille opbevaringsrum.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen på Hovedvagtspladsen, hvor den sammen med de øvrige ældre bygninger danner et stemningsfuldt bymiljø. Hovedvagten indgår som en væsentlig del af det historiske bymiljø omkring pladsen, der yderligere forstærkes af belægningen og de store træer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden som en relativ beskeden bygning, der i kraft af sin enkle materialeholdning, tykke mure og grundplan afspejler den tidligere funktion som Hovedvagt. Tillige fremstår Hovedvagten i Rønne ved sin enkle form med simpel kolonnade, kalkede mure og øvrige bygningsdetaljer som et tydeligt eksempel på en typisk Hovedvagtsbygning i 1700-tallet. Hertil kommer bindingsværks-muren også kaldet en væggared, der er en typisk måde at indhegne haverum på Bornholm og især i Rønne. I det indre aflæses det tydeligt i grundplanens små rum mod nord samt i de bevarede tremmer for de etrammede vinduer, at der oprindeligt var fængselsceller i bygningen mod nord. Modsat ses det af de lidt større rum med syd med lidt flere bygningsdetaljer og støbejernsovne tilsluttet den store skorsten, at selve vagtstuen var placeret her i forbindelse med den offentlige adgang fra pladsen.

Hovedvagtens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens fremtræden i et traditionelt og enkelt formudtryk, hvilket understøttes af de enkle og gennemgående materialer. De rødkalkede mure har en karakteristisk stoflig virkning under det store dominerende tag, der især er markant ved facadens kolonnade, hvor det bæres af de fem søjler. Hertil kommer tagets opskalkning, der giver en lethed til tagfladerne. At taget samtidig opfattes markant skyldes, at tagfladerne er næsten ubrudte, og at bygningen fremstår uden tagrender. Hertil kommer værdien af de markante sorttjærede sokler, der giver en solid og naturlig base for bygningen, muren og søjlerne, mens den kraftige hvide gesims, de hvide dør- og vinduesindfatningerne samt hvide vinduer danner en kontrast til de røde mure. Bygningens enkle farveholdning har således stor betydning og værdi for den arkitektoniske virkning. I det indre betyder den enkle materiale- og farvesammensætning at de relativt små rum fremstår afbalancerede og rolige.

Læs videre om

• Erichsens Gård, Rønne
• Missionshuset Siloam, Svaneke
• Rønne Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen