Den moderne familiejul, der vandt frem blandt det danske borgerskab i 1800-tallet, var i høj grad inspireret fra Tyskland, hvorfra danskerne bl.a. hentede juletræet og de glasornamenter, man pyntede op med i højtiden. I takt med at danskerne i stigende grad begyndte at opfatte Tyskland mere som fjende end allieret, søgte man i stadig større grad inspiration i Sverige og siden Storbritannien og USA. Fra Sverige lod man sig inspirere til luciafejringer, ligesom man også begyndte at pynte juletræerne med julebukke i halm. I slutningen af 1800-tallet fik danskerne julemanden fra de engelsktalende områder.
Siden fremkomsten af den borgerlige julefejring i slutningen af 1800-tallet har julemiddagen udgjort aftenens højdepunkt. Sammenlignet med andre lande har der over tid og sted været relativt stor enighed om, hvordan et dansk julemåltid skal se ud. I over hundrede år har man i mange danske hjem foretrukket en måltidsmodel bestående af fuglesteg og/eller flæskesteg, kartofler, brun sovs samt rødkål. Den franskklingende, men pæredanske risalamande har siden begyndelsen af 1900-tallet været den foretrukne dessert. Alligevel er der en række regionale variationer. Da Danmarks Statistik i 2009 lavede en særlig juleforbrugsundersøgelse, viste det sig, at københavnerne overvejende købte deres risalamande færdiglavet, mens nord- og midtjyderne foretrak at lave den selv. Ifølge en undersøgelse fra 2017, som Landbrug & Fødevarer lavede om danskernes julemåltid, ville man få serveret and hos 76 % af de adspurgte værter, mens 65 % forventede at stege en flæskesteg. I næsten hvert tiende hjem blev der sat kalkun eller gås på bordet juleaften. Færre endnu supplerede med medisterpølse eller skinke. Også i denne sammenhæng er der geografiske forskelle. Medister serveres i hvert fjerde hjem i Region Syddanmark, men næsten aldrig på Sjælland. Her er flæskestegen til gengæld den foretrukne servering juleaften.
