Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib, i loftsrum over hvælv. Malerierne er dateret til 1100-1275. Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne er til en vis grad bevaringsværdige. De små rester efter kalkmalerier, en glorie og enkelte røde farvespor, vidner om, at i det mindste skibets nordvæg har haft kalkmalerier inden hvælvslagningen,

Over hvælv er bevaret malerifragmenter på skibets nordvæg. Pudsen har god vedhæftning til underlag, og fragmenterne har ikke behov for behandling. Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Langhusets midterparti af rå og kløvet kamp samt munkesten udgør resterne af et skib fra omkring 1200. Vestforlængelsen af skibet er fra første halvdel af 1300-tallet. Inden udgangen af 1300-tallet har det gamle skib og vestforlængelsen fået indbygget tre krydshvælv. Vest herfor er tårnet blevet rejst mellem 1350 og 1450. Østafslutningen rummer kor og sakristi fra 1500-tallets første årtier. Kapellet på nordsiden af det romanske skib stammer fra samme periode som tårnet. Det sydvendte våbenhus er i to etager og tilføjet omkring 1525. Alle tilføjelserne er opført i munkesten. Kirken står helt hvidkalket.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links