Kalkmalerier i Aarhus Domkirke

Dommedag med Maria og Døberen Johannes i forbøn.

.

Kirken set fra sydøst.

.

Fakta

Malerierne er placeret i korpolygon, kor, koromgang, korsarm, hovedskib og sideskib. Malerierne er dateret til 1300-1600 (1475-1550 Sengotik, 1550-1630 Renæssance og 1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmaleri fra Århus Domkirke
.

Kalkmalerierne i Aarhus Domkirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Dommedag, dagligliv, kirkelige handlinger, bøn og aflad og kampscener. Malerierne viser Johannes Døber (Kristi forløber), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Peter (Apostel), Eligius (Helgen, biskop), Dorothea (Helgeninde), Gregor den Store (Pave, kirkefader), Gud (Vor Herre), Helligånden, Johannes (Apostel), Jørgen (Helgen, ridder), Clemens (Helgen, pave), Kristoffer (Helgen, kæmpe), Mikael (Ærkeengel), Esajas (Profet), Jeremias (Profet), Sibylla Agrippa (Seerske, "profet"), Sibylla Cimmeria (Seerske, "profet"), Sibylla Cumana (Seerske, "profet"), Sibylla Delphica (Seerske, "profet"), Sibylla Eriithrea (Seerske, "profet"), Sibylla Europa (Seerske, "profet"), Sibylla Frigia (Seerske, "profet"), Sibylla Hellesponticam (Seerske, "profet"), Sibylla Persica (Seerske, "profet"), Sibylla Samia (Seerske, "profet"), Sibylla Thiburtina (Seerske, "profet"), Sibylla Lybica (Seerske, "profet"), Agnes af Rom (Helgeninde), Karl den Store (Helgen, frankisk konge), Johannes (Evangelist), Lukas (Evangelist), Markus (Evangelist), Matthæus (Evangelist), Kristina (Helgeninde), Julianus (Dommer), Barbara (Helgeninde), Antonius (Helgen, eneboer), fabelvæsener, fantasivæsener, engle, djævle, våbenskjolde, dyr, indskrifter, vrængefigurer, masker, narre, gøglere, jøder, moraliteter, fabler og talemåder, indvielseskors og bomærker. Derudover indeholder kalkmalerierne planteornamentik borter, topornamenter, geometriske borter, andre borter, arkitektur, imitationer, strøornamenter, andre ornamenter, rankeslyngornamenter og draperier. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, blomst (naturalistisk og stilistisk), sparre, menneske, dyr og væsen, vase og buket, omvundet bånd, omvundet stav, bånd, musetrappe, stjerne, beslagværk og kartouche, cirkel, firkant, rombe og trekant, frugt og bær, passerroset, flettekors, cirkelslag og bueslag og krabbeblad.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. De mange sidelalterudsmykninger, som har prydet vægpartier og piller i kirkerummet, fortæller om, hvordan også kalkmalede alterudsmykninger spillede en meget fremtrædende rolle i senmiddelalderens kirkeudsmykning.

Kalkmalerierne er vurderet som muligt behandlingskrævende. Kalkmalerierne i alle kirkens hvælv er i en tilfredsstillende bevaringstilstand. Kirkens øvrige kalkmalerier er i det store hele i en acceptabel bevaringstilstand, dog er alle tilsmudsede. Maleriet på søndre koromgangs 1. fags østvæg er særdeles tilsmudset, hvilket formenligt skyldes en radiator placeret direkte under maleriet. En rensning vil kunne tilføre malerierne et smukkere æstetisk udtryk. Mange malerier har svindrevner, især udsmykningerne i arkadebuerne mellem hovedskib og søndre sideskib. Det bør kontrolleres, hvorvidt malepuds omkring svindrevner sidder løs. I blændingerne på nordvæggen i nordre sideskibs vestligste fag samt i buen over nichen i koromgangen mod syd kan der være aktive salte, hvilket bør kontrolleres.

Kirken

Kirken set fra nordøst.

.

Aarhus Domkirke, der er opført i munkesten på granitsokkel, er påbegyndt i 1190'erne. Kirkens ældste bevarede dele er tværskibet samt skibet, der er opført som en basilika. Tværskibet har på hver korsarm tre østkapeller, hvoraf de midterste er på to fag og har apsis (apsiderne er genopført i 1880-81), mens de øvrige kapeller er på ét fag. De to sydligste kapeller har samtidige krydshvælv, mens hvælvet i det nordligste kapel er et senmiddelalderligt ottedelt hvælv, og det oprindelige krydshvælv i det nordlige apsiskapel er ommuret i 1871. Kapellerne tættest på koret indgår nu i omgangen på det gotiske korparti, der i 1467-1471 erstattede det oprindelige, romanske kor. Det nuværende korparti er en treskibet hal i samme bredde som skibet og med tresidet østafslutning på hovedkoret; alt med samtidige stjernehvælv. Udvendigt i hjørnerne mellem hovedkorets afslutning og sidekorenes gavle er to runde trappetårne. I murværket på det gotiske kor indgår ca. 700 genanvendte granitkvadre af ukendt proveniens. Kirkens vestparti er påbegyndt o. 1420 med opførelsen af to sidekapeller med samtidige stjernehvælv samt fundamentet til et kraftigt midtertårn, der blev fuldført i anden del af 1400-tallet med krydshvælv i tårnrummet. Ligeledes i anden del af 1400-tallet er alle tre skibe samt tværskibet forhøjet, og de nuværende hvælv er indmuret; stjernehvælv i midterskibet og korsskæringen og krydshvælv i sideskibene og korsarmene. Trappetårnet på nordre korsarms gavl er en rekonstruktion fra 1920'erne opført på bevarede fundamenter.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links