Kalkmalerier i Broager Kirke

Malerierne er placeret i apsis, kor, korsarm og hovedskib. Malerierne er dateret til 1240-1630 (1175-1275 Senromansk, 1550-1630 Renæssance, 1475-1550 Sengotik og 1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Ambrosius Maler (o. 1587), Nordborgværkstedet/Peter Ly..kt (o. 1525) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Broager Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Dommedag og dagligliv. Malerierne viser Johannes (Apostel), Johannes (Evangelist), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Matthæus (Evangelist), Peter (Apostel), Lukas (Evangelist), Markus (Evangelist), Alexandra (Kejserinde, martyr), Diocletian (Romersk kejser), Jørgen (Helgen, ridder), Gud (Vor Herre), Johannes Døber (Kristi forløber), Mikael (Ærkeengel), indskrifter, engle, dyr, indvielseskors, djævle, narre, gøglere og jøder, vrængefigurer og masker og bomærker. Derudover indeholder kalkmalerierne geometriske borter, imitationer, planteornamentik borter, andre borter, topornamenter, rankeslyngornamenter, arkitektur og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne knækbånd, palmette, menneske, dyr og væsen, prismestav, sparre, frugt og bær, ranke og blad, blomst (naturalistisk), cirkelslag og bueslag, omvundet stav, bånd og trappe.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Kirken har i dag kalkmalerier fra mindst tre forskellige perioder: en senromansk, en sengotiske og en fra renæssancen. Bedst kendt er kirken for den meget omfattende Sankt Jørgens legende på nordkapellets vægge, malet af Nordborgværkstedet, ligesom korssæringens hvælv. Kun i Broager Kirke og i Sankt Johannes kirke i Flensborg har dette værksted malet figurative scener. I nordkapellet er flere scener, som kun findes her i dansk kalkmaleri. Sidst men ikke mindst smykkes korhvælvet af Ambrosius Malers flotte ranker og evangelistsymboler.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Malerierne i apsis, kor, skib og korsarm er generelt i en god bevaringstilstand. I korsarmen kan der dog i blændingen mod vest konstateres en kraftig tilsmudsning af maleriet. Tilsmudsningen skyldes først og fremmest et varmepanel anbragt under blændingen. Maleriet her bør renses, og varmekilden afbrydes eller fjernes af hensyn til maleriets bevaring. I maleriet på østvæggen ses i nederste billedfrise mod nord mindre afflagninger af farvelag, som kan skyldes salte. I korsskæringens malerier ses i et par kapper mindre misfarvede områder, hvor misfarvning kan skyldes fugt, hvilket bør undersøges. Generelt er malerierne retoucherede og opmalede i større omfang, men der er dog også en del oprindeligt farvelag bevaret - især i hvælvet i korsskæringen og i nordre korsarm.

Broager Kirke består af apsis, kor og skib opført i munkesten på en profileret teglstenssokkel opført i første tredjedel af 1200-tallet. Apsiden og koret kan dog godt være et par årtier ældre end skibet. Apsiden har et halvkuppelhvælv. Skibets tre hvælv såvel som korets ene er indbygget i 1400-tallet før tilbygningen af kapellerne mod nord og syd. Mens de to vestligste hvælv i skibet er almindelige krydshvælv, er det østlige hvælv syvdelt. Korhvælvet er femdelt. Forberedelserne til et tårnbyggeri i vest er samtidige med kirkens ældste dele, men det nuværende munkestenstårn er rejst lidt senere i senromansk eller unggotisk tid og fungerer som våbenhus. Sakristiet stammer formentlig fra tidligere i 1400-tallet, mens kapellerne må være opført i slutningen af 1400-tallet eller omkring 1500. Alle tre rum har formentlig samtidige krydshvælv. Kirken står nu helt hvidkalket.

Læs også om

• Kalkmalerier i Havnbjerg Kirke
• Kalkmalerier i Hørup Kirke
• Kalkmalerier i Lysabild Kirke
• Kalkmalerier i Notmark Kirke
• Kalkmalerier i Oksbøl Kirke
• Kalkmalerier i Tandslet Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker