Kalkmalerier i Elmelunde Kirke

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1462-1507 (1475-1550 Sengotik og 1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Elmelundeværkstedet (o. 1500-1520) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Elmelunde Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, Jesu barndomshistorie, dagligliv, Dommedag, kirkelige handlinger, bøn og aflad og skabelsen og syndefaldet. Malerierne viser Gud (Vor Herre), Kristus/Jesus (Guds søn), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Gregor den Store (Pave, kirkefader), Zakæus (Overtolder), Johannes Døber (Kristi forløber), Maria (Jesu moder), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Josef (Marias trolovede/mand), Johannes (Apostel), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Melchior (Konge), Herodes den Store (Konge), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Lilith (Adams første hustru), Morten (Helgen, biskop af Tour), Helligånden, kirkelige overhoveder, indvielseskors, indskrifter, engle, dyr, våbenskjolde, fabelvæsener og fantasivæsener, djævle og bomærker. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, rankeslyngornamenter, geometriske borter og planteornamentik borter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (naturalistisk og stilistisk), frugt og bær, krabbeblad, ranke og blad, stjerne, cirkel, firkant, rombe og trekant og passerroset.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Udsmykningen har et stort antal sjældne scener fra Barndomshistorien, der giver mange oplysninger om datidens daglige liv.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Kalkmalerierne i både kor og skib er fugtbelastede, hvilket blandt andet viser sig i form af udbredte angreb af lyserøde bakterier. Angrebenes omfang varierer dog i de enkelte kapper. Derudover er der aktive saltskader i afgrænsede områder. Alvorligst er skaderne i skibets 3. fag. Her ses der ligeledes løbere af vand fra sladrehulller samt på vestvæggen. Dette tyder på, at der har været eller er utætheder i tag, i inddækning mellem skib og tårn samt mellem våbenhus og skib. Malerierne er mest nedbrudte af saltskader i skibets 3. fags øst- og sydkappe samt på vestvæggen. Maleriernes originale farvelag er særdeles velbevarede, og tilsmudsningen er moderat. Da saltnedbrydning er aktiv i væsentlige dele af figurmaleriet, er der behov for akut behandling. Forekomsten af lyserøde bakterier giver anledning til at anbefale en klimaundersøgelse med henblik på præventiv forebyggelse af klimaskader.

Elmelunde Kirke er et langhus, hvis midterste del udgøres af et romansk skib fra o. 1075 i stærkt blandet materiale (kridtsten, frådsten, granit samt flint og lidt myremalm). Skibet er i senromansk tid forlænget mod vest med et fag i munkesten. Skibet er hvælvet før 1462. Kort efter år 1500 er det romanske kor erstattet af det nuværende langhuskor, der har syld og er bæltemuret i munkesten og kridt og har samtidigt hvælv. Den romanske korbue er bevaret. Vesttårnet er i munkesten og bredere end langhuset. Dets nedre stokværk er fra 1300-tallet, mens klokkestokværket først er påbegyndt i begyndelsen af 1500-tallet. Hvælvet i tårnrummet er ikke samtidigt med bygningen: ansatser til et hvælv over det nuværende viser, at et højeresiddende hvælv oprindeligt var planlagt. Mod syd er et sengotisk våbenhus i munkesten, som synes forhøjet efter 1500. På korets nordside er et sakristi i mursten fra o. 1700.

Læs også om

• Kalkmalerier i Bogø Kirke
• Kalkmalerier i Fanefjord Kirke
• Kalkmalerier i Keldby Kirke
• Kalkmalerier i Mern Kirke
• Kalkmalerier i Sværdborg Kirke
• Kalkmalerier i Øster Egesborg Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker