Kalkmalerier i Gunderslev Kirke

Malerierne er placeret i korsarm og hovedskib. Malerierne er dateret til 1300-1775 (1475-1550 Sengotik, 1375-1475 Gotik, 1740-1775 Rokoko). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Gunderslev Kirke forestiller Andreas (Apostel), Matthias (Apostel), Jakob den Ældre (Apostel), Matthæus (Apostel), Thomas (Apostel), Jakob den Yngre (Apostel), Judas Thaddæus (Apostel), indvielseskors og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne andre ornamenter og imitationer.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Særdeles bevaringsværdig" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede kulturhistoriske vurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Til en vis grad bevaringsværdig". Udsmykningen er et meget fint eksempel på, hvordan indvielseskorsene kobles sammen med de enkelte apostle ved, at en apostel er malet direkte over indvielseskorsene. Der har med sikkerhed været tolv indvielseskors og tolv apostle til indvielsen af kapellet. Derudover er udformningen af indvielseskorsene unik. Indtil videre er der ingen steder fundet indvielseskors omgivet af en tornekrone. Maleriernes oprindelige farvelag er bevaret i den tilstand, de blev fundet. Over hvælv er der kun små rester i skibet på triumfvæggen og nordvægge, der viser, at denne del af kirken i det mindste har haft en kalkmalet udsmykning på væggene.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne over hvælv. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne i kirkerum er "Tilstanden tilfredsstillende". Malerierne på nordre korsarms vægge er bevarede i varierende grad. Enkelte af apostelene har intakte farvelag, medens en del har mange skader, som ikke er aktive, men er i den tilstand, som malerierne blev fundet i. Korsarmen er afskåret fra kirkerummet og uopvarmet, hvilket giver optimale betingelser for maleriernes bevaring. På trods af dette har en yderst velbevaret, orange mønjefarve i apostlens dragt på nordvæg mod øst ændret sig til en brun farve. (Tilstand oktober 2010). Over hvælv ses svage farvespor på skibets triumfvæg og nordvæg. På triumfvæggen mod syd er pudsen løs og bør kantsikres. Store områder af puds er gået tabt på på både triumfvæg og nordvæg. (Tilstand marts 2012). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Den hvidkalkede kirke har romansk kor og skib i kampesten på kampestensfundament. En senromansk vestforlængelse af skibet er ligeledes i kampesten, men med senere skalmuringer i små sten og munkesten. En østforlængelse af koret samt sakristi på korets nordside, korsarme og tårn er alle sengotiske tilbygninger i munkesten, men iblandet kampesten. Samtidigt med korforlængelsen har hele koret fået to fag krydshvælv. Skibets tre krydshvælvinger er jævnaldrende med korhvælvene. Tårnet har et formentlig samtidigt krydshvælv og et sydvendt trappehus. I 1865 blev tårnrummet indrettet til våbenhus. Den søndre korsarm har stjernehvælv og fra renæssancen en tøndehvælvet gravkælder. I den nordre korsarm er der tale om et samtidigt ottedelt krydshvælv. Sakristiet har samtidigt krydshvælv og er den yngste af tilbygningerne.

Læs også om

• Kalkmalerier i Everdrup Kirke
• Kalkmalerier i Fodby Kirke
• Kalkmalerier i Haraldsted Kirke
• Kalkmalerier i Holme Olstrup Kirke
• Kalkmalerier i Krummerup Kirke
• Kalkmalerier i Tyvelse Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker