Kalkmalerier i Kettinge Kirke

Malerierne er placeret i korpolygon, hovedskib og kor. Malerierne er dateret til 1510-1525 (1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af Karmeliterklosterværkstedet (o. 1510-1515) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Kettinge Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Dommedag, skabelsen og syndefaldet, Kristi lidelse, død og opstandelse, Jesu barndomshistorie og dagligliv. Malerierne viser Johannes Døber (Kristi forløber), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Peter (Apostel), Gud (Vor Herre), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Markus (Evangelist), Matthæus (Evangelist), Lilith (Adams første hustru), Jakob den Ældre (Apostel), Johannes (Apostel), Judas Iskariot (Apostel), Malkus (Tjener), Simeon (Gammel mand i templet), Josef (Marias trolovede/mand), Kajfas (Ypperstepræst), Pilatus (Statholder), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Herodes Antipas (Landsfyrste), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), Longinus (Centurion, Kristi korsfæstelse), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Nikodemus (Farisær), Kristoffer (Helgen, kæmpe), fabelvæsener og fantasivæsener, engle, djævle, vrængefigurer og masker, dyr, moraliteter, fabler og talemåder og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, andre ornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, rankeslyngornamenter, imitationer og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkel, firkant, rombe og trekant, bånd, stjerne, ranke og blad, sparre, krabbeblad og omvundet stav.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Selvom udsmykningen, som i forlængelse af fremdragelsen blev meget opmalet i 1897 og derfor ændret karakter, har den flere sjældne scener. Eksempelvis ses Kristus som stående Smertensmand, der får noget at drikke, Korsnaglingen, Begrædelsen foran det tomme kors og flere fortløbende scener fra Skabelsen og Kristi forhør og Domfældelse. Det er imidlertid svært at udtale sig, om hvad der hidrører fra de oprindelige malerier, og hvad der skyldes opmalingen. Ornamentikken omkring vinduerne, som er rekonstuktioner fra 1897, er helt nymalede uden oprindeligt forlæg, hvorfor de ikke er medtaget i registreringen.

Malerierne er blevet genrestaureret i perioden 2001-2006 og fremstår i en god bevaringstilstand. De er dog præget af den kraftige opmaling, som skete i forbindelse med deres fund i 1897. Ved den seneste restaurering har man bevaret denne opmaling i vid udstrækning.

Kettinge Kirke består af et senromansk skib i munkesten på skråkantsokkel og en østforlængelse af skibet også opført i munkesten formentlig i begyndelsen 1300-tallet. Af de spidsbuede vinduer i koret og kirkens sydside er kun det blændede østvindue fra begyndelsen af 1300-tallet bevaret, mens de øvrige er fra restaureringen 1897. Samtidig med østforlængelsen fik skibet tre krydshvælv i forlængelse af langhuskoret med tre hvælv. Heraf er de to vestlige almindelige krydshvælv, mens hvælvet i den østlige femsidigt korafslutning er seksdelt. Sakristiet på korets nordside er fra gotisk tid og i munkesten med samtidig krydshvælving. Tårnet er en senromansk tilbygning i munkesten med samtidigt krydshvælv og nyere skråkantsokkel. Trappehus findes ved sydsiden af skibets vestfag.

Læs også om

• Kalkmalerier i Brarup Kirke
• Kalkmalerier i Gundslev Kirke
• Kalkmalerier i Musse Kirke
• Kalkmalerier i Tingsted Kirke
• Kalkmalerier i Vålse Kirke
• Kalkmalerier i Aastrup Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker