Kalkmalerier i Kirke Saaby Kirke

Malerierne er placeret i hovedskib, våbenhus og kapel. Malerierne er dateret til 1390-1510 (1375-1475 Gotik og 1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af Orøværkstedet (o. 1390-1425), Martin Malers værksted (o. 1400-1420) og Hjembækværkstedet (o. 1490).

Kalkmalerierne i Kirke Saaby Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, Jesu barndomshistorie og Dommedag. Malerierne viser Jørgen (Helgen, ridder), Antonius (Helgen, eneboer), Maria (Jesu moder), Olav den Hellige (Norsk konge), Kristus/Jesus (Guds søn), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), Veronika (Helgeninde), Johannes Døber (Kristi forløber), Peter (Apostel), Katherina af Alexandria (Helgeninde), Maxentius (Romersk kejser), Caspar (Konge), indskrifter, våbenskjolde, fabelvæsener og fantasivæsener, kampscener, dyr, vrængefigurer og masker, engle og djævle. Derudover indeholder kalkmalerierne geometriske borter, imitationer, andre ornamenter, planteornamentik borter, rankeslyngornamenter, topornamenter, strøornamenter og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne cirkel, firkant, rombe og trekant, træ og busk, ranke og blad, bånd, trappe, stjerne, blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkelslag og bueslag, sparre, knækbånd og musetrappe.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den ældste del af udsmykningen i skibets hvælv er signeret af Martin Maler og har mange særprægede gengivelser af helgerne og deres attributter. Det nuværende våbenhus udsmykning har scener fra helgenlegender og Kristi lidelseshistorie.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Malerierne i skibets hvælv er tilsmudsede. De mange svindrevner og enkelte større revner kan betyde, at puds kan have løsnet sig fra underlaget. Der bør derfor foretages en forebyggende undersøgelse. Malerierne i det nuværende våbenhus er ligeledes tilsmudsede med undtagelse af motivet over indgangen på sydvæggen. Tilsmudsningen er især markant i den østligste hvælvkappe og den tilstødende væg, hvilket formentlig for en stor dels vedkommende kan tilskrives tilsodning fra levende lys, som anvendes i en stor lysglobe opsat i det nordøstre hjørne. Endvidere er der især i østfaget en del større revner udover udbredte svindrevner. I vestfagets sydøstre hjørne ses i fligen nedbrydning af kalk- og farvelag på grund af salte. Maleriet over indgangen til våbenhus blev istandsat, men der ses nu aktiv nedbrydning i reparationer udført på nedbrudte teglsten. Dette betyder, at saltvandringen i disse sten stadig er aktiv. Endvidere har næsten hele den østre halvdel af motivet flere mindre afskalninger ind til underliggende teglsten.

Kirke Saaby Kirke fremstår som et langhus, hvis vestlige del udgøres af et romansk skib i frådsten med hvælv fra o. 1400. Langhuskoret, der erstatter et romansk kor, er sengotisk med samtidige hvælv og opført i munkesten på kampestenssyld. Det nye kor er yngre end sakristiet fra 1400-tallet på korets nordside, som er opført i munkesten over kampestenssyld og med samtidigt hvælv. På skibets sydside er et gotisk våbenhus i munkesten over kampestenssyld og med sekundært hvælv, som i senmiddelalderen er udvidet med et kapel mod øst i samme materialer og med samtidigt hvælv. Det gotiske vesttårn er opført på resterne af et romansk tårn, og dets nedre stokværk er muret af munkesten og frådsten og har samtidigt hvælv, mens de øvre stokværk er eftermiddelalderlige og overvejende af munkesten. Endelig er der på skibets nordside et kapel fra ca. 1600 opført i munkesten med samtidigt hvælv.

Læs også om

• Kalkmalerier i Glim Kirke
• Kalkmalerier i Herslev Kirke
• Kalkmalerier i Kirke Hyllinge Kirke
• Kalkmalerier i Osted Kirke
• Kalkmalerier i Rorup Kirke
• Kalkmalerier i Rye Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker