Korsfæstelsen med Johannes, Longinus, Jomfru Maria og Maria Magdalene. Formentlig Sankt Birgitta ved siden.

.

Fakta

Malerierne er placeret i korpolygon, kor, hovedskib og tårn. Malerierne er dateret til 1425-1560 (1375-1475 Gotik, 1475-1550 Sengotik, 1550-1630 Renæssance). Malerierne er malet af Kongstedværkstedet (o. 1425-1440), Fakseværkstedet (o. 1490-1510) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Korsbæringen. Formentlig Birgitta af Vadstena ser til.
.
Nådestol.
.

Kalkmalerierne i Kongsted Kirke forestiller scener fra det gamle og nye testamente, dagligliv, Marias historie og forhistorie, Jesu barndomshistorie og Dommedag. Malerierne viser Helligånden, Gud (Vor Herre), Kristus/Jesus (Guds søn), Johannes Døber (Kristi forløber), Maria (Jesu moder), Andreas (Apostel), Barbara (Helgeninde), Dorothea (Helgeninde), Gertrud af Nivelles (Helgeninde, abbedisse), Katherina af Alexandria (Helgeninde), Birgitta af Vadstena (Helgeninde, ordensstifter), Johannes (Apostel), Longinus (Centurion, Kristi korsfæstelse), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Herodes Antipas (Landsfyrste), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Melchior (Konge), Josef (Marias trolovede/mand), Anna (Enke og profetinde, Fanuels datter), Simeon (Gammel mand i templet), Gabriel (Ærkeengel), Herodes den Store (Konge), Steffen (Herodes' stalddreng), Jørgen (Helgen, ridder), Mikael (Ærkeengel), Abraham (Patriark), Isak (Patriark), Stefaton (Soldat, Kristus korsfæstelse), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Maria Salome (Medlem af Den Hellige Familie), Nikodemus (Farisær), Anna (Jomfru Marias moder), Joakim (Medlem af Den Hellige Familie), Alfæus (Medlem af Den Hellige Familie), Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Salomas (Medlem af Den Hellige Familie) fabelvæsener og fantasivæsener, dyr, engle, bomærker, våbenskjolde, indskrifter, djævle og indvielseskors. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, rankeslyngornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, arkitektur, draperier, andre borter og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk), cirkel, firkant, rombe og trekant, ranke og blad, stjerne, omvundet stav, krabbeblad og sparre.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Kirken har to meget righoldige dekorationer fra to forskellige værksteder, der har arbejdet i kirken med mindre end 100 års mellemrum. Begge værksteder har benyttet rigtig mange usædvanlige hele scener og detaljer, som for nogles tilfælde kun findes her. Specielt bør fremhæves Kongstedværksatedets gengivelse af den hellige Birgitta i Korsfæstelsesscenen og Korsbæringsscenen, hvor den forreste bøddel har sluppet sine hoser ned. Malerierne har meget høj kunstnerisk kvalitet.

Kalkmalerierne er vurderet som akut behandlingskrævende. Alle kalkmalerierne er kraftigt tilsmudsede. Malerierne på vægge og i hvælv er partielt belastet af salte, men der er ingen større aktiv nedbrydning i gang. Dette med undtagelse af tårnbuen, hvor der i buens søndre del er en særdeles kraftig aktiv nedbrydning. I skibets hvælv er der større revnedannelser over og langs gjordbuer. På korets nordvæg ses ligeledes en kraftig revne, som løber fra blændingen op i det nordre hvælv. På skibets nordvæg i det vestligste fag ses udbredte angreb af lyserøde bakterier samt enkelte nyere afskalninger i farve- og kalklag. Der er opsat en lysglobe i midtergang foran korgitter. Især den aktive saltnedbrydning i tårnbue kræver akut behandling. De kraftige revnedannelser over gjordbuer bør kontrolleres. Den omfattende tilsmudsningen skæmmer maleriernes æstetiske udtryk og kan på længere sigt være skadeligt for bevaringen. Der skal gøres opmærksom på, at tilsodning fra levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriers bevaring.

Kirken

Kongsted Kirke er et langhus, hvis vestende rummer levninger af et romansk skib i kampesten, kalk og kridt, mens østpartiet med tresidet korafslutning er opført ca. 1425-50 i munkesten, kridt og kalk over syld og sokkel af kridt som afløser for det romanske kor. I forbindelse med opførelsen af østpartiet er de romanske mure forhøjet og hele langhuset overhvælvet. Sengotiske tilbygninger er: våbenhus mod syd i munkesten med et enkelt kridtbånd, sakristi på korets nordside i kridt- og munkesten med samtidigt hvælv samt vesttårn i munkesten med kridtbælter med samtidigt trappehus mod nord og moderne ommuret hvælv i tårnrummet. Gravkapellet mod syd fra 1575 i munkesten med kridtbælter over sokkel har samtidigt stjernehvælv.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links