Kalkmalerier i Torkilstrup Kirke
Nordvæg mellem 1. og 2. fag. To dekorationslag. Omskærelsen og Præsentationen i templet fra ældste udsmykning.
Fakta
Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1390-1460 (1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Tirstedværkstedet (o. 1400) og et ukendt værksted.
Kalkmalerierne
Nordvæg mod vest. Helgen, muligvis med tiara (pavekrone).
Kalkmalerierne i Torkilstrup Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Jesu barndomshistorie, Kristi lidelse, død og opstandelse, Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Simeon (Gammel mand i templet) og engle.
Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Over hvælv er der bevaret, flere steder under sekundært kalklag og/eller udsmykning, flere scener fra Jesu barndomshistorie samt forskellige uidentificerede helgener. Den ældste udsmykning er formentlig udført af Tirstedværkstedet.
Kalkmalerierne er vurderet som akut behandlingskrævende. Over hvælv er bevaret maleri på det oprindelige kors østvæg, sydvæg og nordvæg samt på skibets triumfvæg, sydvæg og nordvæg. Malerierne er fragmentarisk bevaret, men der er velbevarede partier. Malerierne er overvejende stabile, men på skibets nordvæg mellem 1. og 2. fag sidder kalklag og farvelag yderst løse og tåler ingen berøring, hvorfor der er behov for akut sikring. Der ses skader på malerier i forbindelse med omfattende mørtelreparationer af murkroner og tagfødder blandt andet på triumfvæggen mod nord. Mange steder ses løbere af mørtel og mørtelvand ned over malerierne. Der er endvidere en del mekaniske skader. Endelig forekommer en del sætningsrevner og omfattende svindrevner. Revnerne vurderes ikke at have betydning for maleriernes generelle bevaring. Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til fragmenternes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.
Kirken
Torkilstrup Kirkes romanske kor og skib er uden sokkel, som er opført i kløvede kampesten iblandet kridtsten i de øvre murpartier. Skibets østgavl er dog ommuret i munkesten. I unggotisk tid er også korbuen blevet ommuret samtidigt med indsættelsen af en krydshvælving i koret. En østforlængelse af koret står i munkesten på et kampestensfundament og har samtidig krydshvælving og daterer sig formentlig til først i 1500-tallet. Begge skibets krydshvælvinger, hvoraf den østre er ottedelt, er indbygget i sengotisk tid. Både det lave vesttårn og det sydvendte våbenhus er sengotiske tilbygninger i munkesten. Tårnet har trappehus mod syd og en formentlig samtidig krydshvælving. Kirken står helt hvidkalket.
-
Kirken set fra sydøst.
