Kalkmalerier i Vor Frue Kirke og Kloster (Aarhus Kommune)

Malerierne er placeret i kor, hovedskib, sideskib, sakristi og birum. Malerierne er dateret til 1335-1525 (1275-1375 Tidlig gotik, 1375-1475 Gotik og 1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Vor Frue Kirke og Kloster – Aarhus Kommune forestiller scener fra det nye testamente, Dommedag, dagligliv og Jesu barndomshistorie. Malerierne viser Petrus Martyr (Helgen, dominikanermunk), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Melchior (Konge), Josef (Marias trolovede/mand), Johannes Døber (Kristi forløber), indskrifter, våbenskjolde, dyr, fabelvæsener og fantasivæsener, narre, gøglere og jøder og engle. Derudover indeholder kalkmalerierne arkitektur, rankeslyngornamenter, strøornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, andre ornamenter, topornamenter og imitationer. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkel, firkant, rombe og trekant, knækbånd og stjerne.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Udsmykningen på korets og skibets vægge med våbenfriser med fire forskellige dateringer er meget vigtige både heraldisk og kulturhistorisk. Mindre malerier på vægge og hvælv i skib og sideskib vidner om, at hele kirken kan have stået med malerier ved middelalderens slutning. Klosterets tidligere kapitelsals malerier har både bibelske scener og afbildninger af jævne folk fra samtiden.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Klosterkirkens maleriers generelle bevaringstilstand er god, men der kan observeres mindre punktvise afskalninger i farvelag i våbenfrisen på korets nordvæg samt afskalninger ind til underliggende teglsten i motivet af Sankt Laurentius på korets sydvæg. Her kan salte være årsag til skader, hvorfor maleriets tilstand bør undersøges. Kalkmalerierne i klosterbygningens hvælv er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand. De nederste dele af nordvæggene har enkelte mekaniske skader.

Kirken, der frem til Reformationen dannede sydfløjen i Dominikanernes klosteranlæg, indeholder mindre dele af den første kirke på stedet, Århus første domkirke indviet til Sankt Nikolai. De bevarede partier, primært af marksten med detaljer af frådsten findes især i skibets nordmur samt i dele af vestmuren. Vigtigst er krypten med rekonstrueret 1900-tals overhvælving under det nuværende kor. Kirkens nuværende kor er jævnbredt med midtskibet og opført i senromansk stil efter midten af 1200-tallet. Korets to hvælv hviler på forlæg i væggene, men er i deres nuværende form, stjernehvælv, snarere gotiske eller sengotiske. Skibet er opført omkring midten af 1300-tallet med samtidig krydshvælv. Tilbygningen af søndre sideskib er påbegyndt fra øst i årtierne efter midten af 1400-tallet og nok fuldendt omkring 1500. Det er bygget i munkesten med tre fag formentligt samtidige krydshvælv og tre selvstændige ydergavle. Sakristiet på korets nordside er tilføjet lige efter korets opførelse. Det er i to etager, hvoraf den nederste har karakter af et overhælvet kælderrum. Her er fire fag krydshvælvinger fra 1300-tallet. Selve sakristiet har en samtidig ottedelt krydshvælving. Trappehus findes vest for skibet. I det nordøstlige hjørne, mellem kor og sakristi, er tårnet rejst omkring 1500. Undtaget murværket fra den ældre kirke er klosterkirken bygget i munkesten. Til fundering er dels benyttet kampesten, dels rester af det ældre murværk. Kirken står med blanke mure. Det gamle dominikanerklosters kapitelsal som dannede anlæggets vestfløj, opført 1450-1475, indeholder den nuværende klosterkirke. Den består af seks krydshvælvinger, der bæres af to slanke søjler.

Læs mere om kirker i Aarhus Kommune

Læs også om

• Kalkmalerier i Beder Kirke
• Kalkmalerier i Framlev Kirke
• Kalkmalerier i Harlev Kirke
• Kalkmalerier i Kasted Kirke
• Kalkmalerier i Ormslev Kirke
• Kalkmalerier i Todbjerg Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker