Åen, som løber gennem Kibæk, skabte grundlag for en vandmølle, som indtil slutningen af 1800-tallet var den vigtigste bygning i området. Ved folketællingen i 1870 boede 14 af landsbyens 68 beboere da også i møllergården. Derudover bestod Kibæk på dette tidspunkt af to gårde og 11 huse, og bortset fra mølleren, snedkeren og smeden levede alle helt eller fortrinsvis af jordbrug. Ved anlæggelsen af jernbanen mellem Herning og Skjern i 1881 blev Kibæk hjemsted for en station, som skabte basis for en stor befolkningsvækst i de følgende årtier. Ved folketællingen i 1901 blev der således registreret 248 indbyggere, og byen havde nu tre købmænd, en manufakturhandler, en gæstgiver, en træhandler, en læge og en række håndværkere. Kibæk havde dog også stadigvæk en del gård- og husmænd. Der var også missionshus fra 1889 og forsamlingshus fra 1894. Desuden var Kibæk hjemsted for to årlige markeder i hhv. maj og november. I 1910’erne fik byen også skole, elværk og apotek.

Kibæk fortsatte sin vækst i de følgende årtier. Der var 479 indbyggere i 1925, 720 i 1955 og 1.279 i 1970. Denne udvikling betød, at Kibæk, der indtil slutningen af 1800-tallet blot havde været en sekundær bebyggelse i Assing Sogn, rummede mere end halvdelen af sognets befolkning. Kibæk blev da også hjemsted for Assing Sogns kommunekontor i 1958. Byen fik plejehjem i 1929, bibliotek i 1937, centralskole i 1958 og alderdomshjem i 1963. Dertil kom lystanlæg og sportspladser. Mellem 1920’erne og 1960’erne blev erhvervslivet udvidet med bl.a. andelsmejeri, cementvarefabrik samt flere trikotage- og møbelfabrikker.

Kibæk var administrativt center i Aaskov Kommune i perioden 1970‑2006. Befolkningsvæksten fortsatte i denne periode. I 2004 havde byen således 2.549 indbyggere. Nye parcelhuskvarterer bredte sig nu op i bakkerne mod nordvest, mens industriområdet i den østlige del af Kibæk blev videreudviklet.

Videre læsning

Læs mere om Kibæk

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie