Klarupgård, Romdrup-Klarup

Klarupgård kendes fra starten af 1300-tallet, hvor kongen skænkede den til Viborg bispestol. Under Grevens Fejde i 1534 havde Bagge Griis Klarupgård i forlening, indtil han blev dræbt efter et mordforsøg på skipper Clement og gården blev afbrændt. Ved reformationen overgik gården til kongen og ved et mageskifte i 1540 til Erik Høg, der rejste en ny gård på tomten fra den nedbrændte forgænger- og over den gamle middelalderkælder.

Efter endnu en brand hen mod 1600-tallets slutning måtte Klarupgård imidlertid genopbygges endnu engang, og den nuværende hovedbygning må således sandsynligvis tilskrives Magdalena van Ginchel, der blev ejer af Klarupgård efter sin mands død i 1689. Klarupgård drives i dag som landbrug.

Den nuværende Klarupgård er placeret på tomten efter sine nedbrændte forgængere fra middelalderen og renæssancen, og under hovedbygningen findes de middelalderlige kældre stadig. Det har i mange år været antaget, at det nuværende hovedhus er opført i 1700-tallet. Ved en restaurering i 1980erne viste lofterne sig imidlertid at gemme på hidtil ukendte udsmykninger med barokke bemalinger, og hovedbygningen betragtes derfor i dag som opført hen mod 1600-tallets slutning.

I 1790´erne blev der foretaget moderniseringer i hovedbygningen, som altså på det tidspunkt havde omkring 100 år på bagen. Der blev indsat større vinduer i hele hovedbygningen, hvorfor hver anden løsholt måtte sænkes for at skabe den fornødne plads. Indvendigt blev der bl.a. indsat nye rigt udsmykkede døre og gerigter i Louise-Seize stil.

I 1848 var hovedbygningens to bindingsværks sidebygninger i så dårlig stand, at man valgte at nedrive dem og opføre de nuværende grundmurede sidefløje.

I 1858 nedbrændte avlsbygningerne, som følge af et lynnedslag, og de blev umiddelbart herefter erstattet af nye efter tegninger af arkitekt Ferdinand Meldahl. En tidligere sammenbygning mellem avlsbygningerne og hovedbygninger i den østlige side blev i den forbindelse fravalgt. I midten af 1900-tallet valgte den daværende ejer at afrense hovedbygningen for en overkalkning, således at bindingsværket trådte frem – formentligt i uoverensstemmelse med overkalkningens oprindelige hensigt om at lade bygningen fremstå som et grundmuret hus. I 1980erne gennemgik hovedbygningen en gennemgribende restaurering under ledelse af arkitekt Jacob Blegvad, hvorved bl.a. blev meget af bindingsværkets ældste tømmer blev udskiftet.

Klarupgård ligger ved Klarup øst for Aalborg, tæt ved Langerak, som forbinder Limfjorden med Ålborg Bugt.

Den fredede del af det store gårdanlæg udgøres af den trelængede hovedbygning, som ligger syd for det store avlsgårdsanlæg. Hovedfløjen er opført af sort opstolpet bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og hvidkalkede tavl, og de to sidefløje er grundmurede og ligeledes hvidtede. Soklen er sortmalet og af kampesten på midterfløjen og støbt på sidelængerne. Tagene er belagt med røde vingetegl og udført som heltag på hovedfløjen, som er forlænget mod vest, og med halvvalm på sidefløjene. I rygningen ses adskillige skorstene. Centralt på hovedfløjen er en frontkvist i tre fag med et indgangsparti bestående af en hoveddør med overvindue og en fordakning af sandsten. På havesiden er en tofløjet havedør med glasfelter og gericht samt fordakning af træ med udskæringer. Hertil en muret terrasse. I sidelængerne findes nyere yderdøre med fyldinger og overvindue. Vinduerne er firerammede og traditionelt udførte, på midterfløjen småt opsprossede, mens de på sidefløjene har store ruder. Under en del af midterfløjen er en kampestenssat fyrkælder med nedgang fra gården.

I det indre er bygningen opdelt i tre lejligheder. Den ene omfatter den østre sidefløj, og er generelt præget af nyere overflader samt nyere bygningsdele. Den anden omfatter den østre del af midterfløjen, med en nyere yderdør i gavlen, og bærer præg af både ældre bygningsdele og detaljer samt nogen modernisering. Den tredje, og største lejlighed omfatter resten af midterfløjen samt den veste sidefløj. Her findes en række stuer mod haven, forbundet af en gang mod gården, i hjørnet mod sydvest en større spisestue, og i sidefløjen er køkken, kontorer og værelser. I denne del er adskillige ældre bygningsdele og overflader bevaret, herunder rigt udskårne og bemalede døre og gerichter. Loftet fremstår uudnyttet bortset fra kvisten, der rummer et værelse.

Den miljømæssige værdi knytter sig til det samlede trelængede anlæg omkring gårdpladsen og til det udstrakte haverum mod syd, med store markante træer. Hertil kommer den symmetrisk anlagte avlsgård over for hovedbygningen, som tilsammen med hovedbygningen udgør et typisk hovedgårdsmotiv med de to modstillede, trelængede formationer. Det mindre gårdrum mellem hovedbygningens tre længer er belagt med perlegrus og afgrænses fra det øvrige gårdrum ved fire store træer, som står på række, og herved virker som rumdannende elementer sammen med bygningerne. Yderligere findes en nyplantet allé, som giver adgang til anlægget fra Egensevej, og som bidrager til at sætte stemningen omkring det betydelige anlæg.

For Klarupgård er den kulturhistoriske værdi knyttet til fortællingen om de mange hoved- og herregårde i Nordjylland, hvoraf Klarupgårds historie strækker sig helt tilbage til 1300-tallet. Således indgår Klarupgård i den samlede fortælling om den økonomiske, politiske og religiøse udvikling i regionen, hvor de store hoved- og herregårde spillede en væsentlig rolle. Dertil er der kulturhistorisk værdi ved selve husets gestalt og de forskellige materialeholdninger og traditionelle håndværk samt stilmæssige udviklinger, som de forskellige dele af huset er udtryk for. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i inskriptionen over hoveddøren som lyder "Dette hus omfatter hele min væren. Et hjem skal det være for mig og andre, synes du om det, fremmede, saa træd ind, hvis ikke, saa gaa roligt videre".

I det indre er den kulturhistoriske værdi knytter til den delvist bevarede planløsning med flere på hinanden følgende stuer, med et klart hierarki mellem rummene, der kan aflæses i rummenes forskellige dekoration.

På Klarupgård er den arkitektoniske værdi knyttet til den tredelte og tilnærmet symmetriske midterfløj, der skaber et velordnet modstykke til den ligeledes tredelte avlsgård, der med sin mindre skala og afgrænsningen med de fire træer på række, skaber en mere intim stemning i det indre gårdrum. Hertil kommer det optrukne bindingsværk, som bortset fra ikke at være tro mod bygningens oprindelige udseende, giver et velordnet og geometrisk opbygget facadeskema. Ydermere giver den profilerede gavl på midterfløjens forlængelse mod vest denne side af huset en særlig ophøjet status, som man møder ved ankomsten via alléen. Således er de forskellige arkitektoniske virkemidler iscenesat, og oplevelsen af anlægget virker bevidst styret, på trods af at huset er resultat af adskillige ombygninger. Endvidere findes der arkitektonisk værdi i de enkle og regelmæssige facader samt i de ubrudte tagflader, som er med til at give det samlede anlæg et roligt og værdigt udtryk. I det indre findes arkitektonisk værdi i de velproportionerede stuer med de rigt udskårne og bemalede fløjdøre og gerichter, samt bemalede paneler og gipsstukkatur.

Læs videre om

• Klarupgård, Trap Danmark
• Fjordgade 2
• Hals Skanse
• Mellemgade 52

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen