Overdrev og deres vandhuller er en væsentlig naturtype på Knudshoved Odde. Derfor sørger man for afgræsning af overdrevene og oprensning af vandhullerne. Nogle af vandhullerne er naturlige, mens andre er gravede.
.
Klokkefrøen er svær at få øje på, når den ligger mellem vandplanterne. Det er formentlig derfor, at den foretrækker vandhuller med meget, men lav vegetation. Men hvis et vandhul vokser til med høje planter som dunhammer og pil, der skygger for solen, forsvinder klokkefrøen. Klokkefrøens stemme kan ofte høres på lang afstand, under gode betingelser helt op til et par kilometer væk.
.

Knudshoved Odde, der ejes af Rosenfeldt Gods, er en ca. 15 km lang tange, som strækker sig ud i Smålandsfarvandet sydøst for Karrebæksminde Bugt. Tangen deles ved Draget, der adskiller de yderste 92 ha fredet, unik dansk kystnatur fra resten af odden. Yderst findes et meget varieret kystlandskab med en lang række forskellige naturtyper, herunder overdrev, strandenge, klinter og gammel græsningsskov. Området bærer præg af græsning i århundreder. Særlig karakteristisk er en ca. 1.000-årig lind samt gamle ege, store områder med surt overdrev dækket af tuer fra gul engmyre og de mange ferske vandhuller.

Knudshoved Odde er især kendt for en af Danmarks største og oprindelige bestande af klokkefrøer, men området rummer også 17 ud af Danmarks 19 arter af padder og krybdyr. Strandtudse og løgfrø findes her som det eneste sted i Vordingborg Kommune, ligesom der findes fåtallige bestande af grønbroget tudse og løvfrø. Markfirben er almindelig i området, der også rummer en bestand af sorte hugorme. Overdrevene græsses af gallowaykvæg, og i deres efterladen skaber lever en række møgbiller som skinnende og nakkehornet møggraver. I Knudsskov vokser sjældne arter som sumpnælde og løg urt i moserne, mens skovens døde ved er levested for sjældne biller som garver og sort pragttorbist. Billen eremit har i Oreby Skov et af sine to levesteder i kommunen. I Knudsskov og Oreby Skov er der i 2019 registreret ti flager musarter, herunder den sjældne art bredøret flagermus. Blandt ynglefuglene er knopsvane, ederfugl, toppet skallesluger, stor skallesluger, strandskade, stor præstekrave, rødben, gul vipstjert og rødrygget tornskade. En del ande-, vade- og rovfugle raster i området. I årene 2019-23 gennemfører Vordingborg Kommune i samarbejde med Rosenfeldt Gods og andre partnere et projekt for at skabe nye levesteder for padder og fugle i form af nye søer og vådområder samt blomstrende, stenbestrøede overdrev.

Klokkefrøen

Klokkefrøen har sin største oprindelige danske bestand på Knudshoved Odde med omkring 500‑600 individer. Eksperter vurderer, at bestanden skal op på mindst 2.000 individer, for at bestanden er levedygtig på sigt. Klokkefrøerne på Knudshoved er truet af klimabetingede årsager som hyppigere vinterhøjvander og generelt stigende havvandsstand. Når saltvand trænger ind i de ferske vandhuller, bliver de uegnede som ynglevandhuller for klokkefrøen.

Klokkefrøen er en 4‑5,5 cm stor, plump og tudseagtig frø med brun og sortplettet overside og broget hvidlig og sortblå bug, der har orangerøde pletter. Klokkefrøens mønster på maven er unikt for hver enkelt frø. Klokkefrøen er en varmekrævende art, som er knyttet til rene, soleksponerede vandhuller. Den opleves især i maj og juni, hvor man kan høre dens kvækken, der lyder, som når man puster hen over mundingen på en tom flaske.

Op gennem 1900‑tallet gik klokkefrøen voldsomt tilbage, og i 1990 fandtes der kun 8‑9 bestande i Danmark. Siden har en betydelig indsats med opformering, gravning af nye vandhuller og etablering af reservebestande ført til en betydelig fremgang. På trods af indsatsen er klokkefrøen dog stadig en af vores sjældneste paddearter. Klokkefrøen findes på Sjælland kun langs den vestsjællandske kyst fra Røsnæs og sydover til Agersø, Enø og Knudshoved Odde som den østligste lokalitet. Derudover findes arten på øer i Det Sydfynske Øhav.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Vordingborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Det åbne land