stenen set fra øst
.
3609-17-1 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
360917
Sted- og lokalitetsnummer
200503-42
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tysk gravsten fra 1849. Liggende, rektangulær sten af sandsten, med pålagt, hvidmalet, noget mindre sten ovenpå. Stenen er 72 cm høj og 42 cm bred. Den hvide farve er ved at forsvinde. Indskrift: Almindelig, bør males op. HIER RUHET D. SCHLESW.HOLST. ARTILLERIST HANS PAULS AUS CATING BEI TØNNING. ALT 19 JAHR 2 MONATE, VERWUNDET VOR FRIEDERICIA D. 15. JUNI, GEST. D. 21. JUNI 1849. Beliggenhed: På Brødremenighedens Kirkegård, "Gudsageren", i Christiansfeld, i 2. række i midt-kvadranten

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterKrigergrav
2014
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Brødremenighedens kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave.

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links