Faktaboks
- Kommune
- Københavns Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 313037
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020306-698
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1791 e.Kr. - 1923 e.Kr.)
Fr.nr. 3130:37 Krigergrav fra 1864, Holmens Kirkegård Gravstenen er ca. 2 m høj, 1,1 m bred og 0,6 m dyb, og er sat over det Falberske familiegravsted. På stenen ses tre hvide stenrelieffer, der viser et portræt af en mand og kvinde med blomsterranke, et skib med mandskab og en laurbærkrans. Forskellige steder på stenen er indhugget inskriptioner, der er opmalet i guld: * 25. Aug. 1800 Clara Falbe f. Ibsen 29. Jun. 1877, C.T. Falbe * 5. Apr. 1791 19. Jul. 1849, Ida Trepka f. Falbe *30. Jun. 1822 27. Nov. 1849, Christian Trepka *20. Juni 1842 9. Juli 1864. og *5. Juni 1870 Ida Andrea Falbe 22. Janr. 1923. Christian Tuxen Falbe. Familie-Begravelse. Gravstenen er blandt andet sat over sekondløjtnant ved 18. infanteri-regiment Christian Trepka, der var født i København den 20. juni 1842, som søn af kaptajn ved generalstaben J.C.M. Trepka og I.L.M. Falbe. Christian Trepka blev såret ved kampene på Als den 29. juni 1864, og døde på lazarettet i Snoghøj den 9. juli 1864. Efter at være blevet gravlagt på Sottrup Kirkegård den 11. juli 1864, blev han efter kort tid genopgravet og bisat på Holmens Kirkegård den 22. august 1864. Gravstenen er oprindelig rejst over Christian Trepkas morfar, søofficer og arkæolog Christian Tuxen Falbe (1791-1849), der også ses på portræt-medaljonen på gravstenen sammen med sin datter Ida Falbe, der var mor til Christian Trepka. Begge Christian Trepkas forældre gik bort da han var barn, idet moren døde i 1849 og faren omkom ved slaget ved Isted i 1850.
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.