Faktaboks
- Kommune
- Københavns Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 313033
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020306-694
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)
Fr.nr. 3130:33 Krigergrav fra 1864, Holmens Kirkegård Krigergraven indgår i Hages familiegravsted, der har et tilnærmelsesvist trekantet areal på ca. 8 x 9 x 12 m. Gravstedet er omgivet af et støbejernshegn. Selve gravstenen over krigergraven er ca. 1,1 m høj, 0,73 m lang og 0,45 m dyb. På fronten af stenen er indhugget en inskription, der er opmalet med sort farve: Christoffer Friedenreich Hage, født 14de Mai 1841, dødelig Saaret ved Dybbøl, 18de April 1864, død 19de April næstefter. Sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiis.
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.