Ordet kultur har mange betydninger. Den første danske ordbog, der brugte begrebet, definerede det i 1806 som jorddyrkning og forstandens forbedring og øvelse. Denne betydning har rødder i antikken, hvor det latinske ord cultura betyder forædling eller bearbejdning af ting, som i modsætning til den ubearbejdede natur dyrkes, udvikles eller dannes af mennesker. Med andre ord er kultur en af de afgørende forskelle mellem menneske og dyr. Begrebet har dog en lang række betydninger, der komplicerer og besværliggør en egentlig definition. I 1952 talte britiske forskere sig frem til, at der alene i den engelsksprogede antropologi- og sociologiforskning fandtes 164 definitioner af ordet kultur.
Helt overordnet kan man dog skelne mellem to kulturbegreber, et bredt og et smalt. Enten går kultur på tværs af alle forhold i samfundet, eller også betragtes kultur som noget særskilt, der gælder specifikke områder af samfundet eller menneskelivet, som har at gøre med forskellige æstetiske og kunstneriske frembringelser. Det kan fx være et besøg på et kunstmuseum, boglæsning eller en koncertoplevelse.
Det brede kulturbegreb indkapsles bl.a. ved det ofte citerede udtryk »kultur er vaner«. Formuleringen kommer fra politikeren og filologen Hartvig Frisch, der i sin bog Europas Kulturhistorie fra 1928 beskrev kultur som noget, alle mennesker er en del af, og som sætter grænser for vores forståelse og udvikling. Kultur, i bred forstand, dækker med andre ord over et sæt af handlemønstre, livsformer og traditioner, der definerer, hvordan vi som kollektiv forstår og oplever tro, moral, politik og andre af livets store spørgsmål. Derfor taler man om dansk, britisk eller tysk kultur og under dem en lang række fænomener, der kan beskrives som subkulturer med egne værdisæt og koder.
Hvor den brede definition af kultur gælder alle aspekter af livet, henviser det smalle kulturbegreb til bestemte former for intellektuelle og æstetiske produkter. Dette kulturbegreb omhandler bl.a. kunstnerisk udfoldelse og de værker og installationer, der formidles og bevares i offentlige og private kulturinstitutioner, museer, biblioteker og andre kulturarvsinstitutioner. Modsat det brede kulturbegreb, som er noget, man er, forstås det smalle kulturbegreb som noget, man har, eller noget, man gør. Det dækker fx områder som tv, litteratur, film, radio, billedkunst, scenekunst, musik og sport samt indebærer en tanke om, at disse udtryk i sig selv er berigende for det enkelte menneske og kan udvikle individets mulighed for at forstå sig selv og samfundet. Begrebet er knyttet til kunst, som heller ikke lader sig definere enkelt, men indeholder forskellige æstetiske udtryksformer, der følger egne regler og logik.
Kunstens refleksive, udviklende og skabende funktion er væsentlig for dem, der betragter kultur som et led i folkets dannelse. Når kulturen sættes i relation til befolkningens dannelsesniveau, bliver der tale om et hierarkisk og værdiorienteret begreb, hvor kultur vurderes efter bestemte kvalitetskriterier. Her skelner man mellem finkultur og masse- eller populærkultur. Ved finkultur forstås en særlig form for dannelse, som tillægges mere kvalitet end andre former for kultur. Det kunne fx være en operakoncert sammenlignet med en fodboldkamp.
Den brede og den smalle kulturforståelse eksisterer således side om side. Kulturministeriet koncentrerer sig om kultursektoren og den del af kulturlivet, der udøver kunst som fx litteratur, billedkunst, teater, film og musik, samt om dem, der forvalter, producerer og formidler kunst og kulturarv. Kulturministeriet har ikke blot ansvaret for disse traditionelle kulturgenrer, men også for idræt og folkeoplysning.