De ældste huse i Løgstør er fra 1800-tallet og er næsten alle enetages grundmurede bygninger, undertiden med en bred kvist over flere fag, men ellers uden arkitektoniske detaljer. Stræderne i byens vestlige del præges stadig af disse småhuse, der danner hyggelige og harmoniske gadebilleder.
Råd-, ting- og arresthuset i Søndre Anlæg ved Rådhusgade og Blindebomsgade blev opført 1847-48 i senklassicistisk empirestil. 1919-20 tilføjede Ejnar Packness en sidefløj. Ved siden af rådhuset ligger dommergården, ligeledes i empirestil, opført ca. 1835 af herredsfoged Schwanenskjold og i 1894 indrettet til embedsbolig.
Vesterhavnen, hvor Frederik VII’s Kanal har sit udgangspunkt, var færdig i 1852, og derefter opførte Toldvæsenet en ny toldbod i 1857, en enetages bygning i senklassicistisk stil, der 1919-20 blev forhøjet med en etage. I dag har turistkontoret til huse i bygningen.
Den stadig bevarede stationsbygning blev opført i 1893 og blev som banens øvrige stationer tegnet af Thomas Arboe. Stationen ligger i den østlige del af byen.
I 1918 blev en ny post- og telegrafbygning med Hack Kampmann som arkitekt indviet i forbindelse med stationen. Det er en vinkelformet bygning i nybarok opført af røde sten og med store helvalmede tage. Visse detaljer pegede dog frem mod nyklassicismen, bl.a. indgangspartiet mod stationspladsen. I forbindelse med postmesterens have blev der på hjørnet ud mod pladsen placeret et lille ottekantet lysthus med tegltag, der stadig er bevaret. En ny hovedindgang i form af en postmoderne grundmuret kvadratisk pavillon med pyramidetag og toplanterne blev i 1990 tilføjet af P&T’s Bygningstjeneste. I 2004 lukkede posthuset, og det er nu ombygget til otte lejligheder og et erhvervslejemål.
Et noget sent eksempel på den nationalromantiske stil ses i Løgstør Jernstøberis bygning på hjørnet af Jernbanegade og Rådhusgade, opført i 1917 af Hans Christian Rasmussen, men i 1920’erne overtaget af Aalborg Diskontobanks filial og indrettet af Carl Einar Glahn.
På randen af bakken syd for byen opførte danske husmænd 1917-18 en æresbolig i Bedre Byggeskik-stil til forfatteren Johan Skjoldborg, hvor han boede til sin død i 1936. Herefter var boligen i privat eje, indtil den i 2012 blev restaureret og indrettet til advokatkontor.
2014-15 blev Løgstør Hallerne og Løgstør Skole moderniseret. Et nyt idræts- og kulturcenter opstod som en samlet løsning under navnet Lanternen. Anlægget omfatter en stor og en mindre sal og blev projekteret af Aarhus Arkitekterne og Pro Arkitekter. Samme sted kom en lethal til i årene 2012-14, baseret på CEBRA Arkitekters Meccano-concept for uopvarmede, billige letvægts-sportshaller. Lethallens arkitektoniske udtryk er meget markant med sin store udkragning over udendørsarealet og sin skulpturelle opbygning af facaderne, der har dramatiske glaspartier og åbninger mod det indre.
Fra Limfjordsmuseet ved Løgstør Bredning og centralt op i byen, tæt ved Johan Skjoldborgs hus, ligger købstadens park Christiansminde, en tidligere plantage med pavillon og mindesten over Johan Skjoldborg opsat i 1950’erne. I dag står mindestenen ved Skjoldborgs æresbolig. Gennem Løgstør løber også Himmerlandsstien, indviet i 2006, der er en natursti i det vestlige Himmerland, anlagt på Himmerlandsbanernes strækning Viborg-Løgstør.
