Faktaboks
- Kommune
- Slagelse Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 362118
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040319-23
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, Rolandsdyssen
oversigt, set fra SØ
oversigt, set fra syd
oversigt, set fra NØ
Original fredningstekst
1986: Langdysse. "Rolandsdyssen". Ca. 1 m høj og 8 x 35 m stor, orienteret i SV- NØ. Den sydlige højside er noget afgravet og den østlige er ret stejl. I S 1 randsten, i N 3, hvoraf 1 er sprængt, og i V 1. Ca. midt på højen er et aflangt hul, ca. 2 x 1 m stort og 0,7 m dybt. I ager.
Undersøgelseshistorie
- 1854
- Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Anmodning om fredning afslået].
- 1854
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Rolandsdyssen". Længderetning Øst-Vest. Stærkt ødelagt, der staar kun et Par indtil 4' høje Randsten. (Om Mindesmærkets tidligere Tilstand, se anonym Skrivelse i Nationalmuseets Arkiv (udateret)). Bevoksning: 1984: Græs
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse "Rolandsdysse", 35 m. l., 8 m. br., 1 m. h. Randsten: Mod Syd 3 (2 væltede), mod Nord 2 (væltede). Intet Kammer, Huller i Jordhøjning. Græsklædt i Ager.
- 1940
- Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed fredningsrejsen kunne det konstateres, at langdyssen var ved at blive bortkørt.
- 1940
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse "Rolandsdyssen" SV-NØ. Den måler ca. 1 x 35 x 8 m og har 3 randsten mod S og 2 mod N (fleste væltede). Omtrent på midten er et aflangt hul, mål ca. 0,7 x 2 x 1 m omtrent i højens retning (fra forstyrret kammer antagelig). Særlig Ø-enden ser stejl ud, måske afgravet. Ingen nyere forstyrrelser. Der er anbragt en gammel plov på højen, er i grunden en museumsgenstand, og lidt affald (sten)- ikke påtalt. Bevokset med græsser og spredte mindre buske, højt i terræn, ca. 170 m til vej. Noget dækket af parcelhuse mod S. Bevoksning: 1984: Græs
- 1986
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Anonym, udateret skrivelse].
- 1986
- Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1986
- Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning"Rolandsdyssen". Ca. 1 m høj og 8 x 35 m stor, orienteret i SV- NØ. Den sydlige højside er noget afgravet og den østlige er ret stejl. I S 1 randsten, 1 N 3, hvoraf 1 er sprængt, og i V 1.Ca. midt på højen er et aflangt hul, ca. 2 x 1 m stort og 0,7 m dybt. I ager.
- 1987
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1987
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1987
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2014
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2014
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
