Faktaboks
- Kommune
- Frederikssund Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 302636
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010202-8
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, Tingdyssegård
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Langdysse, 14 m l, 7 m br. Randsten: mod V 6, N 1, Ø 7, S 1. Sænkning i midten. Græsklædt i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1873
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMidt på lodden ligger en langdysse i retningen n-s 43' l. 20 1/2' br. Af randstenene ses på den vestre side 8, hvoraf de to der længst mod nord rage frem af jorden ere meget små, de andre, noget fra dem stående 6 derimod temmelige store og af en toppet form, med en jævn side udad. (To af disse ligge omvæltede). På den østre side står 7 randstene ikke på høje eller toppede som de sidstnævnte. I hver af enderne mod s. og n. ses 1 kolossal sten, større end de andre randstene. Det er, navnlig hvad den søndre ende angår ikke sikkert, om der har stået flere stene mellem hin endesten og hjørnestenene, som rettest medregnes til de lange sider. Jordfylden indenfor randstenene har en højde af henved 3 alen. Der er intet spor til gravkammer (hvilket muligt skyldes den store mængde marksten, der ere sammenkastede hele dyssen over), intet sådant har været at se i mands minde. Langdyssen ligger på flad mark. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
- 1873
- Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 14 m l., 7 m br. Randsten: mod V 6, N 1, Ø 7, S 1. Sænkning i Midten. Græsklædt i Ager.
- 1942
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEnkelte randsten overgroede, Blå korts antal dog rimeligt sandsynlige. En del hovedstore sten i toppen af højen. Denne synes stenbygget. Bevokset med 1 stor bøg centralt samt en stor, gammel fyr og 3 mindre ved N- og Ø-fod. Underskov af syren. Bunddække af græs og knæhøje urter. Et foderskjul er anbragt ved Ø-fod under den gamle fyr. En tæt granplantning er anbragt nær dyssens V-side, adskilt herfra af et 8 m bredt, græsklædt areal. Dette græsklædte areal udnyttet til extraordinært omfattende markstensdepot. Film: MB. 013:02:02. Mål: 1x14x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængelig. Parkeringsmulighed på offentlig vej i vest. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
