Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 332257
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030211-16
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, Vedbygård
5627
5626
Original fredningstekst
Tinglyst C-høj 1986: Langdysse. Højen er ca. 1 m høj, 14 x 20 m stor og er orienteret i øst-vest. På højen ligger mange brudstykker af sprængte vand- og hammersten. Enkelte sten ved højfod kan være randsten. I ager.
Undersøgelseshistorie
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVistnok Rester af en Langdysse omtr. 60' lang i Retning Ø-V. Jordhøien, der er stærkt bevoxet, er aldeles fyldt med indkastede større Stene, der umuliggjøre en Undersøgelse af mulige Kammer- og Randstene. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTomt af Dysse, Jordhøjning, 20 x 14 m., 1 m. høj, fyldt med løse Sten.
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den måler ca 1x20x14 m og er placeret i NV-SØ'lig retning. Det har været 1 langdysse, hvor både rand- og kammersten er sprængt og ligger som brudstykker på højen. Dyssen har antagelig været ca 14x7 m, efter enkelte mulige randsten/-fragmenter i siderne. God pløjeafstand. Kamrets placering er uvist, da der ligger mange brudstykker af store sten henover højens længdeakse, rager ca 0,5 m op over højen. Der vokser gamle løvtræer i kanten af dyssen mod S. Ligger på kanten af mindre bakke med lavning mod NNV, ca 75 m fra trafikeret landevej. Jeg synes den er fredningsværdig, da den indgår i en "gruppe" dysser m/gamle træer. Ejer: Som 3323.3 (Konradineslyst). ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i småbakket åbent landskab, nær andre dysser, alle bevokset med gamle løvtræer. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
- 1986
- Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse. Højen er ca. 1 m høj, 14x20 m stor og er orienteret i øst-vest. På højen ligger mange brudstykker af sprængte vandog hammersten. Enkelte sten ved højfod kan være randsten. I ager.
- 1986
- Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1986
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
