Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 33232
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030211-17
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Vedbygård (#6)
Original fredningstekst
Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby og Conradineslyst matr.nr. 3a. Tingl.: 16/8 1894 (Kammerherre, greve E. Moltke til Nørager). Afmærkn.: MP (1894, ved godsforvalter Berthelsen). MS i stedet for mærkepælen, som efterhånden var væltet (1917, oberstl. Lund). Rest af langdysse; ingen høj. Kammer af 3 bæresten, ingen dæksten. Kun randsten i vestsiden; N. 3, V. 4, S. 4.
Undersøgelseshistorie
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Langdysse, beliggende paa ganske flad Mark uden Spor af Jordhøi, i Retning VNV-ØSØ. I 36' Afstand fra den v Ende ligger et firsidet rectangulairt Kammer, opr. dannet af 4 Stene, af hvilke nu den ene (den ø Endesteen) mangler. Kammeret er 5' langt, 3 1/4' bredt, 3 3/4' høit. Af Randstene findes: for den v Ende 4, langs den n Side 3 (hvoraf 2 væltede), langs den s Side 4 (hvoraf 1 væltet). Da Randstene ganske mangle for den ø Ende, lader Dyssens Længde sig ikke angive. De største Randstene staa for den v Ende og naae her en Høide af 6'. De bortførte Randstene skulle for eet Aarhundrede siden være blevne anvendte til et nærliggende Steengjærde. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, ingen Høj. Kammer af 3 Bæresten, ingen Dæksten. Kun Randsten i Vestenden: N. 3, V. 4, S. 4.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse mål ca 0,3x21x8 m, hvor der anes højrest ved randstenenes inderside. Måltagning vanskelig, da højrest næsten ikke er bevaret og er foretaget ud fra enkelte randsten og bevoksning af meget gamle løvtræer på højen (ser det ud til). Omtrent på midten til ca 1/3 fra formodet Ø-ende er 1 aflangt kammer med 1 bæresten V, 1 S, 1 N og åbning mod Ø, indre mål ca 1,4x1x1 m højt (ingen dæksten). Randsten er bedst bevaret i V-enden, hvor der er 4 randsten, mod N 3, S 4, Ø ingen. Der ses flere mindre sten mod N (sekundære/sprængte randsten?). Omtrent 2,5 m NØ for kamret ses 1 større sten, top af afvæltet dæksten? Kamret var dækket af et tæt lag grene som "tag" for en hule. Jeg fjernede det. Dyssen ligger i et mindre udyrket, nu træ, græs og buskbevokset stykke ud til vej mod S og Ø, i et ret fladt terræn med andre mindesmærker. På grund af underbevoksning kan det være svært at lægge mærke til dysse, der ligger N for stengærde ved landevej. Området kunne trænge til en vis pleje af bevoksning. Ejer: 3323.3. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, meget tilgroet, ud til landevej, nær andre mindesmærker. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
