Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 34227
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030211-24
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Vedbygård (#6)
Original fredningstekst
Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby matr.nr. 3r og Conradineslyst. Tingl. 16/8 1894 (Kammerherre, greve E. Noltke til Nør- ager). Afmærkn.: MP (1894, ved godsforvalter Berthelsen). MS i stedet for mærkepælen, som efterhånden var væltet (1917, oberstl. Lund). Runddysse, 7 m i diameter. Kammer af 5 bæresten, hvoraf de 2 er væltet ind i kamret; nedskreden dæksten. 11 randsten. Ingen høj.
Undersøgelseshistorie
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer, 4 1/2' langt i Retning VNV-ØSØ, 2' bredt, 2 1/2' høit. Det er dannet af 5 Stene (idet den ene Side dannes af 2, de øvrige tre Sider hver af 1 Steen) i rectangulair Form. Den østre Endesteen og Dækstenen ere bortvæltede. Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 7 m. i Diam. Kammer af 5 Bæresten, hvoraf de 2 er væltet ind i Kamret, nedskreden Dæksten. 11 Randsten, ingen Høj.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse med lav eller ingen høj, 0,1 x 7 m. Kammer ca. Ø-V, åbent mod vest. Bygget af 5 bæresten og en dæksten. Dækstenen er afvæltet og har trykket de to sydlige bæresten ind i kammeret. Omkring kammeret ses en kreds af ca. 13 randsten, hvoraf nogle er kløvede. Dyssen er tæt beplantet med ca. 12 år gamle graner, der står helt ind til kammeret. Dimensionerne er derfor overtaget fra fredningsbeskrivelsen. Ingen spor af fredningsstenen. Bevoksning: 1983: Græs og Nålekrat/-træer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
