Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
21161
Sted- og lokalitetsnummer
141001-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglysning af tidligere C-høj: *********************** Langdysse, 1,8 x 32 x 8 m, orienteret NNØ/SSV. Ca. midt på højen en gammel forstyrrelse, i hvis kanter ses en del hovedstore sten. I gammel løv- og granskov.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Auning B, Auning S, Sønder Hald H, Randers A. Denne lange jordækkede Langdysse eller maaske Langhøj har en stor Lighed med Kong Hagens Grav i Katholm Skov. Dens Retning er fra Syd til Nord. Længden 96', Breden 24' og Højden 6', dog synes den ved første Øjekast at være højere, men dette grunder sig paa, at den har Fordybninger lang Siderne, hvor hele Dyssens Fyld er taget og kastet sammen. Fodsteen sees ikke uden mod Øst, hvor 2 ere fremtrædende. Højen har et mindre meget gammelt Brud 12' langt, 6' bredt og 2' dybt, men dette Hul kan dog kun betragtes som et Forsøg paa Brud. I Brudet sees nogle faa Brosteen og Haandsteen. Ved a ligger nogle faa større Koltringer omtrent af samme Størrelse som Fodstenene ved b. De nærmeste Omgivelser ere egentlig fattige paa Steen, og Mindesmærket er beliggende paa en Hedeknold mellem Lavninger og Sige. Baade Mindesmærket og de Lavninger, hvor Fylden er taget, ere beklædte med Lyng. Beliggenheden er afsides, og Mindesmærket vil formodentlig snart blive Skovplantet. En Undersøgelse foreslaaes, især da Kong Hagens Grav ikke blev undersøgt af Sagkyndige, før den spoleredes. Bevoksning: 1988: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 32 m. lang i N-S, 8 m. bred, 1,8 m høj, i midten en Gravning, 4 + 2 m. stor, 0,6 m. dyb. Af Sten ses kun 2 Randsten i Vest. Bevokset med Lyng og Graner.Frigivet 1945 Bevoksning: 1988: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorC-høj. Langhøj orienteret NNØ/SSV. Ca. midt på højen spor af en gammel forstyrrelse, i hvis kanter ses en del hovedstore sten. Andre, løstliggende sten ligger enkeltvis ved højfoden i Ø og V, ingen påviselige randsten. Beliggende på V-kanten af en forhistorisk holm i den nuværende mose, i gammel løvskov (bøg, eg) og gammel grankultur. Tinglyses. Bevoksning: 1988: Løvtræer og Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden randsten i vest. Bevokset med 6 store gamle bøgetræer, små graner og ege. Næsten intet græsdække. Beliggende i nyfældet område af skoven, som netop er tilplantet med små graner.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links