Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
20167
Sted- og lokalitetsnummer
141001-34
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 10 m i diameter, 1,5 m høj, i syd i et gammelt brud ses højens fundament af håndsten. Af randsten ses: I N 5, i V 1, i Ø og S ingen. Af kammeret ses i midten den nedstyrtede dæk- sten, i N 2 bæresten, i V 1, i Ø 1 væltet og i S 1 sprængt. Alt er meget omrodet.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Dysse, Taarup Skov, Auning S, Sønder Hald H, Randers A. Her sees nogle Bærestene og nogle af Krandsstenene som Rester af en lille Dysse. Fylden har naaet Halvvejs op paa Bærestenene. Kammeret er forstyrret, og Overliggeren er borte. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 10 m i Diameter, 1,5 m. høj, i Syd i et gammelt Brud ses Højens Fundament af Haandsten. Af Randsten ses: I N. 5, i V. 1, i Øst og Syd ingen. Af Kammeret ses i Midten den nedstyrtede Dæksten, i N. 2 Bæresten i V. 1, i Ø 1. væltet og i S. 1 sprængt. Alt meget rodet.F.M. 1945 Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille runddysse med 4 synlige randsten (i NV 1, i N 3). Herudover findes adskillige andre, løstsiddende sten, hvoraf nogle synes fejlfortolket (i fredningsbeskrivelsen) som randsten. I SV ses det nævnte gamle brud (efter en rodvælter ?) med opbrudt stenpakning. I et større krater i midten findes de tildels sprængte rester af et tilsyneladende polygonalt kammer, vistnok med åbning i ØSØ, jvf. skitse på berejserskema. I NØ er 2 bæresten af kammeret og 1 af gangen in situ, i NV 1 bæresten med afkløvet SV-side og top, i SV 1 bæresten (A) muligvis udvæltet og med den sydøstlige del (a) liggende afkløvet et par m. mod Ø. Omtrent midt i kammeret ligger en stor sten, hvis vestlige del er afkløvet. En række kløveriller går over dens flade overside. Denne sten kan være en indvæltet bæresten fra kammerets V-del. Intet tyder på, at den er en dæksten. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Kammeret er meget ødelagt. Mange sten synlige i overfladen. Fortidsmindet er bevokset med græs samt et par bøge nedenfor foden mod vest. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links